De sidste mange timer er brugt i en have fuld af dejligt selskab.

Blandt andet af en kvinde, som har kendt mig, siden jeg var en ganske lille rød brandhane på under to år. En kvinde, som ved helt præcist, hvad jeg husker og elsker af minder fra min tidlige barndom og en kvinde, som så levende kan fortælle, med nydelse i øjnene, hvor meget hun nød at tage mig op af badekarret, blot for at kunne tørre mig under armene. Jeg var så frygteligt kildesyg og grinede helt ned i storetæerne, når hun legede dikkedik med mig og hun elskede hvert et kluk.

Dette husker jeg dog ikke, men jeg husker så uendeligt mange flere ting og da fotoalbummet kom frem ud på eftermiddagen, sprang min gåsehud og ikke et øje var tørt.

I Guder, hvor er det dog skønt at kunne sidde og mindes med mennesker, som selv var tilstede i ‘gerningsøjeblikket’ og som ved nøjagtigt, hvad jeg snakker om, når jeg pludselig kommer i tanke om en kartoffelskål, en gammeldags Volvo og en ganske speciel juleklokke.

Her ser du billeder af to ting, som jeg brugte virkelig lang tid på at lege med, da jeg var lille – når jeg da ikke fræsede omkring på bare tæer og med plaster på storetåen. Tænk, at hun havde gemt disse ting! Det var stort for en lille pige på 36 år…

Udover tiden med snak, blev der også tid til et kig i et hyggeligt lille dukkehjem med tilhørende have og en yderst huleegnet “skov”. Skovjordbærrene trivedes i bedste velgående på bunden af herligheden og det samme gjorde de skyggefulde bregner og iøjenfaldende bonderoser. Der var ren idyl, ude som inde.

Det er der også i mit trætte hoved ligenu og jeg smiler efter sådan en dag. Om lidt er kaffen klar, men inden jeg går ombord i den, er jeg vist nødt til at smutte under bruseren for at blive kølet lidt ned.

Solen har været aldeles lun idag og jeg skal være den første til at indrømme min dumhed; jeg sad midt i den, da jeg blev opslugt af gamle historier, og lykkeligt havde glemt alt om solcreme og det kan nu ses på huden. Den er ganske vist ikke rød, den er brun, men den lugter fælt af branket flæsk, så jeg må hellere…

Søndag føles som en tømmermandsramt dag, selvom jeg ikke har drukket det der ligner alkohol. Jeg er bare ukristeligt(!?) træt.

Jeg er tæt på at smide mig på langs en times tid, men det går altså ikke. Tænk om jeg blev holdt vågen igen den halve nat, fordi noget så tåbeligt, som en film og et nysgerrigt og videbegærligt hovede, skulle spolere min nattesøvn. Nej, så hellere slå masker op til en Shalom, inden det er på tide at smutte ud på landet til min Gudmor.

Der er kaffe i koppen og sol på kroppen. Søndag er dejlig og langsom…

Jeg er lige kommet ind ad døren og kan høre mig selv tænke:

Virkelig mærkeligt… meget mærkeligt…

Det sagde jeg også mange gange på vej hjem fra biografen og jeg fatter stadig ikke, hvad det er, jeg lige har set. Hånden på hjertet, så kan man sige meget om Von Trier, men en Mindfucker; dét er han i allerhøjeste grad! Han er det så meget, at alle andre med et fingerknips forvandles til de rene wannabe’s. Han vil have os til at bruge knoppen selv og fantasere og gisne på livet løs, og mig, som ellers synes min fantasi er så rigeligt veludviklet, kan slet ikke få den så meget i omdrejninger, at jeg kan forstå, hvad han ville fortælle mig. Gid han havde siddet lige ved siden af og forklaret mig, hvad han mente med den historie, han har skrevet…

Jeg kan ikke engang fortælle dig, hvad jeg synes om filmen og jeg kan heller ikke fortælle dig, hvad den handler om, for den er så mærkelig og syret, at det nærmest er ubeskriveligt. Det er vaskeægte Von Trier, når han er allermest gal. Jeg kan dog sige så meget, at min verden vender ligeså rigtigt nu, som da jeg satte mig tilrette i sofasædet med min datter. Intet har forandret sig i mig, som jeg havde hørt det skulle gøre, og jeg har heller ikke haft hverken kvalme, iltmangel eller haft lyst til at udvandre. For mig at se, har dette været et skinbarligt PR-stunt, men igen, så handler det om tolerancetærsklen og min er altså høj. Meget høj. Men jeg bliver naturligvis påvirket af dét, andre fortæller.

Og jo, selvfølgelig var der scener, som gav mig sved på panden af væmmelse, fordi de var så autentiske, at jeg næsten kunne mærke det, og med mindfuckeren for øje, tvang jeg mig selv til at tænke på, hvordan det var lavet, i stedet for at lade mine tanker forvrænge virkeligheden. Iøvrigt en sætning, der går igen inde i mit hovede, nu her bagefter:

Det er altid tankerne der forvrænger virkeligheden. Ikke omvendt.

Jeg var “sej” og så hver en detaljeret blodig handling, omend hænderne var oppe som forsvar, HVIS nu, men af alt hvad man har hørt af ord som – voldsorgie, kvindeundertrykkelse og kvindehad – der kunne jeg overhovedet ikke genkende dem i filmen. Tværtimod. Så kunne jeg se et mandehad uden lige. Jeg kunne også føle, hvordan jeg syntes den var alt alt for langtrukken, men alligevel er jeg ikke sikker på, det kunne have været undværet, hvis man skulle have en nogenlunde forståelse af handlingen.

Da jeg rejste mig fra sofasædet følte jeg en stor skuffelse og ligenu ved jeg ikke, om jeg synes filmen var god eller dårlig. Det ved jeg sikkert først om et par dage, når den har fået lov at bundfælde sig. Nu gælder det internettet, for når der er noget, jeg ikke forstår, så er jeg nødt til at afdække ALT hvad jeg kan finde om emnet og det gælder altså også denne film her.

Godt det ikke er mig, som skal uddele stjerner…

Når ældste siger, at vi skal køre i en MEGAFED bil i aften, så begynder jeg pludselig at forvente, at det er en sportsvogn, vi taler om. Det er det ikke:

Hallo mor, det er da en MG ZS180!

Jeg må åbenbart ligne én som er helt på det rene med, hvad vi taler om, men det er jeg altså ikke. Havde hun bare sagt Ferrari Testarossa, Audi A5 eller en gammel Fiat500, så ville jeg vide præcist, hvad jeg skulle deale med. Så jeg søger naturligvis på nettet og finder frem til det her. Jeg finder også frem til, at den da er meget pæn, men at jeg ikke vil kategorisere den som en MEGAFED bil – men hvad ved jeg egentlig også om dét?

Til gengæld ved jeg, at det er på høje tid at blive klar til afgang…

Det ville have været ret okay, hvis jeg kunne have fanget solopgangen og placeret den lige i halen på gårsdagens sidste indlæg, men det kunne jeg ikke, for jeg snorksov. Sov, som i tungt som en sten. Det var lige det der skulle til, så jeg kunne vågne op og være frisk og veludhvilet, da solen stod højt på himlen og vækkede mig med sit skarpe lys.

Nu er det vist tid til forsinket morgenmad. Selvom klokken blev hen ad 8.30, inden jeg slog dynen tilside, så betyder det ikke, at jeg som det første flyver direkte i maden. Det nægter min krop at være med til, men nu er der gået en passende tid fra den vågnede og fik et bad, til den begynder at kræve sin føde. Og det er altså nu.

Så er det virkelig heldigt, at kaffen også er klar. Perfekt. God lørdag :-)

Jeg burde gøre det samme.

Kevin sover forlængst efter at have været udenfor det meste af aftenen. Da fredagsmiddagen var spist, tog han sin bold under armen og smuttede ned på plænen og kort tid efter kunne jeg høre, hvordan andre børn var kommet til. Frisk luft gør godt for en lille krop, så nu ligger han rødkindet og snorker sødt.

Jeg burde også, ja jeg gør. Imorgen skal jeg være kvik til lidt af hvert, når jeg indtager frisørstolen. Senere sender jeg Kevin hen til Bedste for en overnatning og så smutter jeg ud på tøsehygge med ældste. Der skal spises fint og herefter snupper vi den sene forestilling af Antichrist og så har den dag såmænd fået ben at gå på.

Men ligenu skal jeg lige have skrevet Shalom (PDF-fil) ned på et stykke papir. Printeren virker heller ikke og af frygt for, at den stationære også skal brænde sammen, må jeg nødvendigvis tage en form for back-up af det projekt, som jeg brænder efter at få på pindene. Skide være med alt det andet, bare opskriften ikke smutter i farten.

Og SÅ er det godnat…

Nu, hvor jeg er tilbage ved situation Stationær Computer i Stuen, så er det i det mindste heldigt, at spisebordet nu er så tilstrækkelig stort og langt et monstrum, at der stadig er plads til at spise aftensmad ved samme. Arrangementet tager desværre stadig noget af det dejlige sollys, men herregud; det har vi jo nærmest vænnet os til. Det er jo kun lige knap 3 mdr. siden, vi sidst stod i situationen.

I aften er det første gang, jeg har smagt Ben & Jerry is. Mit valg faldt på Strawberry Cheesecake og det sku’ jeg vist nok ikke ha’ gjort – sagt på en pæn måde. Næste gang bliver det en chokoladebombe ;-)

- hvor jeg skulle miste mit plastikkort
- hvor den bærbare gik i stykker for (?)-gang
- hvor jeg glemte min frisørtid for første gang nogensinde

Men det er jo slet ikke så skidt alligevel, for frisøren havde et afbud imorgen og den tid har jeg så snuppet istedet. Plastikkortet er spærret og et nyt er bestilt og så er der iøvrigt Kim Larsen i mit TV.

Den bærbare snakker vi slet ikke om. Jeg har opgivet den. Men nu er der Ben & Jerry-is og kaffe. Fredag aften er slet ikke så skidt, på trods af de tre uheld, som kom lige i rø*** på hinanden. Nu burde den kvote jo så være opbrugt ;-)

- og hold da op, hvor er den overskrift en sandhed med modifikationer.

Jeg har shoppet garn, har jeg. Allerførst lagde jeg ud med at købe 300g. Holstgarn i en farve, jeg tror, jeg vil blive glad for og som kan bruges allround.

Dernæst blev det til et laaangt besøg hos Garnpusheren, for hun er altid god for en snak, masser af inspiration og en god portion livshistorie, så hver gang jeg handler hos hende, ender det altid med, at jeg bliver meget klogere på, hvem hun egentlig er. Sådan noget plejer faktisk at være omvendt; at det er mig, der er som en åben bog og ikke har noget at skjule, men omvendt heller ikke rigtigt får noget igen, hvilket godt kan ærgre mig en smule nu og da – men det er en helt anden historie, vi kan snuppe en anden god gang.

Denne gang blev det til 300g. af det lækre bløde Lucca (alm. og Tweed) og så et enkelt nøgle Kauni.

Jeg er nået et stykke længere med hækletrøjen, men er så gået i stå, da farveovergangen begyndte at irritere mig med sit grumsede udseende. Nu kommer der endnu mere PANG og forår i den med de klare grønne nuancer. Og så har jeg vist også rigeligt med garn til kommende projekter.

Ikke om jeg aner, hvad jeg skal bruge Holst og Lucca til, men mon ikke jeg pludselig falder over en sød og meget enkel bluse, cardigan eller andet, som jeg støvsuger nettet for opskrifter. Har du en opskrift, der er enkel og nem og som ikke kræver, at jeg skal holde tungen lige i munden, så giv endelig lyd.

Så får du et luftkys til gengæld :-)