Moccapigen.dk header image 2

En snu rad

lørdag d. 4. april 2009 kl. 19:50 · · 21 kommentarer

Den 9-årige fødselsdag blev holdt for familien idag.

Og det var ikke fordi, jeg havde travlt overhovedet, for bordet dækkede jeg iaftes, inden jeg gik i seng, og resten blev onduleret da vi stod op, så jeg havde rigeligt med tid til at hækle på min trøje og gense et par afsnit af den børneserie, som vi er ret vilde med heroppe – Max.

Alligevel ville jeg gerne have lidt hjælp til at lave vores alternative lagkage, men han er en pokkers forretningsmand, den lille Kevin, for skulle han hjælpe mig, så skulle jeg også hjælpe ham. Jeg var ved at gå bagover, da jeg hørte, hvad handlen gik ud på:

Du skal lære mig at strikke, når gæsterne er gået hjem!

Og nu sidder han i sofaen med bare fødder og strikkepinde og stikker tungen ud af munden i ren koncentration. Nu og da bander han, så man skulle tro, vi boede i nærheden af havnearbejderne, men han nægter at give op. Alternativet er at holde en pause, som han siger på sin helt egen måde, men han VIL lære det!

Det synes jeg sgu bare er i orden ;-)

21 kommentarer ↓

  • Frederikke

    Hæng du bare i Kevin… måske der gemmer sig en ny http://www.kaffefassett.com/ i dig :)

  • Anita

    Jeg lover dig, Frikke, han hænger i dén grad i.

    Nu er han smuttet i seng, men jeg måtte love ham at det var okay, at strikketøjet kunne ligge i vindueskarmen så han kunne tage det, når han havde lyst. Og omvendt kunne smide det fra sig, når det koksede for ham ;-)

  • Fru Green

    Det er da helt i orden.
    Selv kylede jeg i den alder hækletøjet hen i et hjørne af stuen og har først genoptaget den aktivitet som voksen.

  • Kirsten

    Forsinket tillykke med sønnen – og total i orden deal, han der lavede ;-) det glæder jo en håndarbejdslærer… de bliver helt sikkert glade for ham, når han skal til det fag, i skolen…

  • Anita

    Fru Green – han sidder skam inde i sengen og nørkler stadig. Nu og da kan jeg høre ham rase, fordi det ikke vil, som han vil ;-D

    Kirsten – gud, jeg vidste slet ikke, de stadig havde det fag i skolen!

    Jamen jeg tror godt han kunne blive bidt, hvis bare han får taget på det ;-)

  • Anita

    Ja, det er han altså :-)

  • Madame

    Wauw, sikke en dygtig lille mand, hvor er det flot! Og et stort tillykke med ham, Anita ;-)

  • Deborah

    Han er bare for cute… :) spændende og se om interessen holder.

  • Kirsten

    Det har de skam – hos os har de det både i 4. og 5. kl. I 8. og 9. kl. kan de vælge det som valgfag… jow, jow… dog ikke som eksamensfag på vores skole… ;-) men eleverne sidder dog ikke og laver det samme som vi gjorde, eller det jeg kan huske jeg gjorde. Jeg har bla. mit omslag til sangbogen endnu. Kønt, kønt arbejde… ;-))

  • Anita

    Madame – tak skal du have. Han er dygtig og har hurtigt fanget fidusen i det :-)

    Deborah – det er jo lige dét, for hvis han er ligesom sin mor, så varer det en uges tid eller så. Groft sagt ;-D

    Kirsten – jamen så vil jeg glæde mig til at se, hvad han kommer hjem med til den tid. Jeg kan ikke mindes, at jeg har noget tilbage fra Håndgerning, men jeg har et puslespil fra Sløjd :-)

  • Mette

    Jeg var på lillebrors alder da min noget ældre søster skulle lære mig at strikke. Vi sad på gulvet foran mine forældres gulv-til-loft-fulde-af-bøger-reoler og i arrigskab over ikke at kunne finde ud af strikkeriet sprang jeg op i reolen og væltede hele møget ud over mig selv og min søster. :(

    Jeg har dog lært det siden :)

  • Tina Poulsen

    Det er da bare 112% iorden :):)
    Vi lærte hjemmefra at det altid var bedre at vide lidt om meget, end alt om lidt :)

  • Anita

    Mette dog! Jeg havde slet ikke forestillet mig, at du kunne være en hidsigprop. Gad vide, om det er forduftet lidt med årene? ;-)

    Tina – lige netop! Det ordsprog går jeg også ind for ;-)

  • Lone

    Han er altså en sej gut, den Kevin :o)

    Tænk, at han lægger computerspillene til side og får den geniale idé, at han vil lære at strikke! Han er skøn :-)

    God idé at lade ham starte med rundpind, så det (kun) er retmasker.
    Da jeg lærte det i sin tid, var det irriterende altid at skulle have sin mor til at strikke vrangmaskerne, som man jo ikke havde lært endnu.

  • Anita

    Lone – han kan stadig sætte sig til at spille lidt på computeren, men ligenu er det sjovere at strikke.

    Egentlig havde han håbet på, det blev med “rigtige pinde”, som han kalder de alm. strikkepinde, men han kan godt li’ fornemmelsen af at have rimeligt styr på rundpinden nu, hvor han har fået det lidt mere ind i hænderne.

    Han er altså spøjs og han kan stadig tage fusen på mig. Det er rigtig fedt ;-)

  • anita thomhave simonsen

    Hej!

    dejligt indlæg…jeg synes også han er ret sej….godt gået…

  • Marina

    Å det er da en handel der ikke er til at modstå. Tillykke emd ham.

  • Anita

    Tak Marina. Jeg laver gerne handler med ham. Det er altid så spændende at høre, hvad han vil handle om ;-)

  • Moccapigen.dk » Så skal der strikkes – igen

    [...] skal der strikkes – igen Måske husker du dengang Kevin fik lært at strikke? Jeg husker bedst den der boblende lykkefølelse jeg fik i maven, da jeg så ham slænge sig i [...]