Vi driver gæk

Jeg elsker, når gode råd falder lige ned i min turban. De behøver ikke nødvendigvis at være store og forkromede for at være guld værd. Selv de mindste og skæve af slagsen, kan være absolut ligeså geniale og endda ligefrem sjove.

Søren foreslog tidligere idag, at man kunne putte de fine hvide vintergækker i blækfarvet vand, for at få anderledes forårsbebudere i vaserne, men nu ligger landet sådan, at jeg ikke har blæk. Hvad gør man så? Man prøver naturligvis frugtfarve! Og det lader til at virke…

Jeg kan ikke lade være, når jeg hører sådan noget. Jeg bare lige prøve.

Siden billederne her er taget, er de blevet endnu mere blå, men lyset er ved at forsvinde udenfor og så er der ikke meget sjov ved at knipse. Men imorgen, så…

  1. Gitte siger:

    I er rablende sindsyge. Vintergækker har den farve, vintergækker skal have … :o)

  2. Mona siger:

    DET er kitsch!

  3. Anita siger:

    Ja ja, men her i huset kan alting ske og så er der intet, der er, som det skal være. Ikke altid. Du husker måske vores omvendte lydverden ;-D

  4. Anita siger:

    Mona – heeelt vildt :-D

  5. Anja siger:

    For den da.. nu kan jeg slet ikke vintergæk’ til i morgen.. når det bliver lyst. Jeg må straks prøve med min grønne eller blå frugtfarve, uuiiii hvor bliver det SJAUT!!! :P

  6. janne siger:

    ellers kan man altid bruge indmaden fra gamle tuscher, det virker også ;-)

  7. Marina siger:

    Jeg syndes det er en fantastisk idé. Selvfølgelig skal vintergækker være hvide men som eksperiment er det da sjovt (særligt hvis man har børn måske) og resultatet er smukt.

  8. Marina siger:

    Og så vasen altså. Hvor er den smuk.

  9. Anita siger:

    Anja – det er sjovt at følge dem i processen og lad mig sige det ligeud; nu er de MEGET blå og knapt så kønne, som når de er helt hvide. Men måske gør det elektriske lys heller ikke noget godt for dem ;-)

    Janne – du er da en guldklump. Der må findes nogle gamle tusher et sted i hytten ;-)

    Marina – jeg tror faktisk jeg var mere interesseret i det her, end lillebror var, men jeg er også så barnlig ;-D

    Vasen er indløbt på Højriis slot. Den er helt perfekt til de små blomster…

  10. Suzanne siger:

    Hortensia er blå fordi jorden er sur, aluminiumsholdig, og pH værdien er lavere end 5. Og tilfører man ikke jorden den rette næring, vil farven lige så langsomt forsvinde… Om det også ville gøre sig gældende for andre blomster skal jeg ikke kunne sige, men det er da lidt spøjst at blomsten tager farve efter den næring den får.

    Iøvrigt kunne jeg også godt have fundet på at forsøge mig frem med vintergækken, synes faktisk den er ret sød med de blå kanter, er spændt på resultatet senere i dag :)

  11. Anita siger:

    Suzanne – uha, jeg fik latterligt lave karakterer i fysik/kemi i skolen, så det der er nærmest volapyk for mig. Frugtfarve; dét ka’ jeg finde ud af ;-D

  12. Karin siger:

    Jeg kender godt tricket, som skulle kunne bruges på alle (hvide) blomster.

    Jeg har engang i en grønspættebog!! set, at man kan flække en stilk på langs og stikke hver halve stilk i hver sin farve, og så ville blomsten blive tofarvet. Det skulle da næsten også prøves?!

  13. Anita siger:

    Karin – guud ja, pludselig husker jeg tydeligt Grønspættebogen; den hellige bibel :-D

Hvad har du på hjerte?