Godmorgen lørdag
Jeg vågnede få minutter før drengevennen skrev en SMS til mig og eftersom det ikke er første gang, det er sket, så tillægger jeg det ikke mere nogen særlig betydning. Det hører nu under kategorien; sådan er det bare…
Og imens morgenen gryede, sad jeg indsvøbt i et tæppe og nød den stadige summen i kroppen efter nattens dejlige drøm. Dét tillægger jeg tilgengæld en hel masse, for kort tid inden jeg hoppede under dynen i aftes, nåede jeg at finde flere gamle venner, fra skoletiden, på Facebook. Heriblandt en ungdomskæreste, som endnu ikke har set min anmodning om, det såkaldte, venskab. Så selvfølgelig var de alle med i min nattedrøm.
Nu er jeg ikke ligefrem i sving, men jeg er oppe og har været under bruseren og så er det vist blevet tid til en kop varm stimulans, som kan ruske liv i et ømt legeme. Måske skulle jeg også tillægge det den betydning, at jeg hoppede lige lovlig meget Jumpstyle igår og gled lidt for mange gange hen ad gulvet hos ældstebarnet og det gør jeg ikke uden en regning.
Jeg havde helt glemt, at jeg ikke er nogen vårhare længere ;-)




























lør. 31 jan. 2009 kl. 12.48
Du skal bare blive ved. Så gør det ikke ondt længere!!!!!!
lør. 31 jan. 2009 kl. 14.01
Letten – det kan du tro jeg også gør. Jeg kan slet ikk’ la’ vær’ ;-)