Nå men, det er fredag
- og udover at hoppe rundt på stuegulvet og blive glad i låget af dét, så er det også en ego-weekend, jeg går i møde. Jeg hvisker ligeså stille, at det er tiltrængt…
Der skal slæbes TV (med tilhørende bord) og en støvsuger til huse og det kommer til at foregå indenfor den næste times tid. Lillebror trænger til et nyt TV, som han kan spille sit elskede Wii på, og så kan jeg få en lille smule ørenlyd her i stuen, når jubelen fremover kommer til at foregå inde på værelset.
Vi glæder os begge to, så det er en ren winwin situation.
Derudover står størstedelen af weekenden åben for input, men jeg tror nok det er meningen, at jeg skal lege med min drengeven. Igår aftes tog vi afsked og aftalte at ses torsdag i næste uge:
… men vi ringes jo lige ved en halv millard gange inden…
- sagde han, og det er ikke engang løgn. Kommunikationen er ikke konstant, men den er ofte, og når tiden er til det, så er det flere gange om dagen. Enten med en SMS, et stemningsbillede via MMS eller ganske simpelt over en spandfuld kaffe. Jeg tror virkelig, helt ærligt, aldrig, vi bliver færdig med at tegne og fortælle.
Og selvom aftalen lød på, at vi først skulle ses på torsdag, og jeg personligt syntes det var aaalt for lang tid at undvære ham, så har vi alligevel stablet en halv aftale på benene for lidt siden. Til senere idag.
Vi er lige tossede, men vi trives med det ;-)





























fre. 30 jan. 2009 kl. 12.35
Hovsa solstråle, støvsuger? Hvad er der sket med din
ven?
http://cdn.irobot.com/filelibrary/Roomba_Videos/560video.html
Og god fornøjelse i eftermiddag ;-)
fre. 30 jan. 2009 kl. 14.11
Søren – den lever skam i bedste velgående, men den kan ikke komme godt ind i hjørnerne på samme måde som en alm. støvsuger :-)
fre. 30 jan. 2009 kl. 15.07
Ja, I ser ud som glade fjolser!
Hvad med dig? Skal du ikke spille wii? :0) Jeg anbefaler dette spil http://raymanzone.uk.ubi.com/
fre. 30 jan. 2009 kl. 16.15
Karoline – jeg elsker at spille Wii, men det gør min højre albue ikke. Den er så ømfindig, at det gør ondt længe bagefter, så jeg springer over de fleste gange og lader lillemanden om at muntre sig ;-)
fre. 30 jan. 2009 kl. 20.23
Anita, det lyder da som om du har en fantastisk weekend forude :o)
fre. 30 jan. 2009 kl. 21.54
Susanne – det har jeg også og den er i fuld gang. Dog er fredag ved at være slut for mit vedkommende. Er lige kommet ind ad døren og er træt som et alderdomshjem efter en rigtig dejlig aften, så det er vist snart godnat, så jeg kan være frisk til en ny dag imorgen ;-)
fre. 30 jan. 2009 kl. 22.51
Man kan kun blive i godt humør over at se billederne ude fra farmen :o)
lør. 31 jan. 2009 kl. 08.22
Lone – det har du ret i. Jeg får mig et lille grin hver gang ;-)