Halve planer er til for at kunne vrides 180 grader på en femøre, så det gjorde jeg med et snuptag og endte op med at køre til nabobyen for at tilbringe aftenen sammen med ældstebarnet.

Det er så længe siden, vi sidst har haft lidt mor-datter hygge på tomandshånd og det resulterer hver gang i det samme; vi tanter og fjaser og kører hinanden fuldstændig trætte på forholdsvis kort tid, men så er vi tilgengæld også så smækfyldt med god mad, tøsesladder, sofahygge og endda et par glideture eller ti på hendes maaange meter lange parketstuegulv, at det er hele energitappet værd.

Og det var lige præcis grineflip og nærvær jeg havde brug for, efter at have måttet tage afsked med veninden tidligere idag. Sådan noget er jeg fandme så dårlig til, så jeg havde brug for at få afløst tårer med grin og det fik jeg. Faktisk så meget, at jeg nu er på vej under dynen. Jeg er dødtræt, men på den fede måde :-)