Kommentarer til: Det er én af de dage…

Af: Moccapigen – så er det tid til en kaffepause » Eftertankerne…

Moccapigen – så er det tid til en kaffepause » Eftertankerne… — Thu, 31 Dec 2009 11:09:32 +0000

[...] det et under, for det havde jeg ærlig talt ikke troet, da januar startede og jeg trissede rundt i en smule selvynk. Nu har jeg en skøn kæreste, et dejligt job og børnene er glade og tilpasse, så jeg mener det [...]

Af: Anita

Anita — Tue, 27 Jan 2009 21:40:48 +0000

Søren – du kan tro, jeg glæder mig! Så skal jeg også have kram; det véd jeg :-)

Af: Søren

Søren — Tue, 27 Jan 2009 21:20:12 +0000

Den følelse med at savne et kram; den eksisterer også
når man er gift, så vidt jeg husker. Der er sikkert
mange kram der venter dig Anita – glæd dig foreløbig til slotsbesøg;)
http://www.gifmania.dk/looney-tunes/pepe-le-pew/_XXLmisc1.gif

Af: Anita

Anita — Tue, 27 Jan 2009 20:35:27 +0000

Jeg trænger sgu bare til et godt langt kram. Sådan ét, hvor jeg må få lov at være helt stille og nyde hvert et sekund.

Det er dét, jeg mangler ligenu, kan jeg mærke. Resten er overstået :-)

Af: Jeanne

Jeanne — Tue, 27 Jan 2009 19:45:53 +0000

Jeg kan sagtens genkende dine tanker/følelser Anita … men jeg må jo så også indrømme, at der går ikke mange minutter, før jeg så husker det – husker det som det også er i virkeligheden. Larm, støj, pligter, forpligtigelser, overblik/underblik, uro, …. jeg kunne blive ved….

Derfor har jeg så bevidst valgt at være alenemor. Og jeg nyder at Noa ikke har kontakt til sin far – ikke at det var mit valg. Det var hans fars valg. Men jeg ser det i dag som noget positivt både for mig som egoistisk mor, men faktisk også for Noa. Han slipper for mange ting ved ikke at være dele barn.

Og i det skjulte smiler jeg glad ved statestikken, at børn der er alene med sin mor uden en far, klarer sig bedre end børn af dele forældre. – en slående tanke ….

Af: Tina

Tina — Tue, 27 Jan 2009 16:57:26 +0000

Må indrømme at jeg nogen gange, ganske sjældent har det lige omvendt, hvor jeg tænker på det, at bare at være mig. Uden støj uden børn uden mand og uden de forpligtelser der følger med.
Det er især når det har haft kørt i aller højeste gear og alle bare ikke har været i det ellers så glade hjørne som for det mest at tiden præger vores hjem og personligt tro jeg at det er helt fint lige at kunne tænke sig til det der ikke er, men som giver den afstand som man har behovet for.