Moccapigen.dk header image 2

At træde i karakter

mandag d. 12. januar 2009 kl. 12:14 · · 13 kommentarer

Der er i dén grad kø ved håndvasken, når jeg beder om hjælp til at få repareret min bærbare computer, og jeg er mere end dødtræt af det.

Ingen vil rigtigt have noget med “dyret” at gøre, de vil ikke kendes ved den og alle henviser til hinanden på kryds og tværs. Forhandleren smider mig videre til producenten og producenten kaster mig lige tilbage til forhandleren. Så kom der lige et værksted ind i snakken og blandede sig lidt, men smuttede lynhurtigt væk, da de fornemmede det var et minefelt i en krigszone, de havde betrådt.

Nu har jeg, én gang for alle, truet med en verbal øretæve af de grimme og dét fik dem til at makke ret, så indenfor de næste hverdage bliver min bærbare, langt om længe, afhentet og kørt til værksted – på deres regning og ikke min! Tilbage sidder jeg så her og fatter ikke, at det skal være så ualmindelig svært at få noget repareret, som der stadig er garanti på – men måske er det netop derfor!?

Jeg kan ikke engang sige, det er noget billigt bras. Meget tværtimod…

13 kommentarer ↓

  • Simon

    Der er ikke noget mere irriterende! Man kan sige meget om Dell, men der er i det mindste ikke det problem.

    Hvad er der galt med det? Så vidt jeg husker var det en Lenovo? Det er ellers kvalitet out the wazuu :)

  • Anita

    Jeg har nu også hørt skidt om Dell, men man kan vist finde både godt og skidt ved alle mærker.

    Well, Lenovo skulle ellers være et ganske udmærket mærke, men dette er anden gang indenfor et halvt år, den må til rep. Det er bare ikke godt nok, når man tager i betragtning, at det bestemt ikke er en billig “plasticmaskine”.

    Prikken over i’et er dog, at de nærmest slås om, hvem der skal have mindst med den at gøre. Det er så kunden, altså mig, som kommer i klemme i den battle.

    Men sådan leger man ikke med mig. Der er grænser for, hvor langt jeg kan og vil trække min tålmodighed ;-)

  • Simon

    Ja, men fordelen ved Dell, er at ingen skændes. Der er kun dem :)

    Helt enig i at det er for dårligt!

  • Anita

    Ja, det er rigtigt. Hos dem er der ingen forhandler, udover dem selv, og værkstedet er… dem selv. Det er så fordelen :-D

  • Simon

    Hvad er der galt med den? Det er vel ikke fordi du taster for hårdt? :D

  • Anita

    Den er død, som i helt og aldeles stendød.

  • Tina Poulsen

    Hvor er det dog utroligt som man skal slås for sin ret idag!!! Og med en så øøhhh tydelig fejl, som din udviser kan jeg da slet ikke forstå dem!! :)

  • Anita

    Tina – nej, jeg forstår heller ingenting, men nu får jeg den i det mindste tjekket og repareret. Det er altid en start :-)

  • Suzy Q

    Åh din stakkel!
    Jeg har lige været igennem den samme sindssyge omgang – det er så drænende.

    Håber det går i orden snart. Gad vide hvad du truede med, det vil jeg gerne lære.. :))))

  • Anita

    Suzy – når først den er sendt ind, plejer der ikke at gå lang tid, førend jeg har en god computer igen, så jeg håber på det bedste.

    Jeg hævede stemmen og truede med at blive meget meget alvorligt vred, hvis ikke jeg snart blev taget seriøst! Magen til dårlig service, det burde der fortælles om… og jeg ska’ gi’ dig ;-)

  • Uffe

    Hej Anita! Det er hundrede år siden jeg har været forbi, men jeg har bladret tilbage, og jeg har bare lyst til at sige det samme som sidst: hvor er du dog en hamrende dygtig fotograf! Typisk at jeg lige skulle lande i et indlæg uden billeder …

  • Catarina

    Hvor er det dog træls ad hu bliver ved med at have problemer, men den pc. Jeg har haft 3 IBM og de har aldrig fejlet noget og på jobbet er der vel 150 af slagsen og heller ikke der er der der noget.

    Du har skisme nok fået en mandags pc. Jeg ville ski kræve pengene tilbage. :-)

  • Anita

    Uffe – det er godt at se dig igen, men allerbedst ville det nu være på den anden side af cyber. Også selvom jeg ikke kan få mig selv til at tage billeder af dig. Og tusind tak ;-)

    Catarina – den er fra 2007, så jeg tvivler på, de vil give mig pengene tilbage. Det er 2. gang indenfor et halvt år, der er noget galt med den, så jeg hælder også til den teori, at det er en mandags-pc ;-)