Ind og ud er lige langt
En åben altandør har givet mig en advarsel; det er på eget ansvar at bevæge sig udendørs idag, hvis ikke jeg vil have frosset næsetippen helt af.
Eller rumpen, hvis jeg skulle føle trang til at sætte mig ned et øjeblik…
Det var ikke svært at tage et hurtigt valg om at blive inde lidt endnu.
Morgenmaden har været sen, men det gør ingenting, for her er kun mig selv til at bestemme og ingen at tage vare på og det skal kunne mærkes sådan noget. Alting går langsomt i noget der minder om stilhed, for selvom baggrundsmusikken kører, så er der ingen andre stemmer, end de som synger. Det er stilhed for mig.
Nu skal kaffen lige synkes og falde på plads i kroppen og så hanker jeg op i mine små nakkehår, så jeg kan få klaret de sidste ting, inden det er tid til igen at smække enden i sædet og koncentrere sig om at lave mindre end lidt.
Det bliver en rigtig god og langsom dag. Jeg kan bare mærke det…





























tirs. 30 dec. 2008 kl. 12.19
Godt så moster smart.
Jeg har en høne at blukke med dig. Se en ting er at du kommer ind fra internettet som en anden virus og prøver på at stjæle min højt elskede fætter. Det er var jo heldigvis noget som han selv havde lyst til, og andres lykke skal man jo ikke stå i vejen for, og slet ikke så dejlige personer som lige netop Chris, MEN og ja der er et men, denne gang er du gået over stregen. Derfor vil jeg bede, nej jeg forlanger, faktisk _kræver_ jeg at du inden d.7 januar har fået afleveret Sumak’en tilbage til odder, og du skal ikke spille uskyldig, du ved udemærket godt at det er det brune kryderi som gør sig helt fantalastisk i dip. Så fremt denne artifakt ikke er retuneret inden for tidsfristen, vil der blive gået til dristiske midler.
pas godt på min fætter over nytåret ;)
tirs. 30 dec. 2008 kl. 12.29
Åhh fætter Søren, du er sgu da for skøn! Og ja, det var helt sikkert for at sleske, jeg sagde det. Tro endelig ikke andet ;-)
Jeg skal personligt sørge for, at Sumak’en bliver afleveret i samme stand, som jeg modtog den – med bid og vid – så du igen kan have glæde af den. Næsten ubrugt, skal siges. Min mave tåler nemlig ikke disse opflammende tendenser.
Well, jeg skal kramme din fætter en ekstra gang for dig og så passer jeg rigtig godt på ham, den gode mand, en elsket ven, og så må jeg udstyre ham med et ekstra sæt beskyttelsesbriller, så der ikke sker noget med hans eminente fotosyn.
Pas godt på Fruen og dig selv og så rigtig Godt Nytår til Jer ;-)
tirs. 30 dec. 2008 kl. 14.37
Skønt billede af bænken med rimfrost. Man kan næsten mærke hvordan rimfrosten må stikke helt her omme på den anden side af skærmen. Godt nytår til dig.
tirs. 30 dec. 2008 kl. 16.58
Tak og i lige måde til dig, Marina :-)