Med en lunte i røven burde jeg vel kunne sendes afsted mod en stjerneklar himmel på en nytårsaften – eller noget i den stil. Idag har jeg ihvertfald fået at vide, at jeg er et sandt fyrværkeri. Både af iver, virkelyst, overskud og gåpåmod.

Jeg fik også at vide, at det er helt okay at forestille sig den person, jeg bare ikke kan med, som en lille og ynkelig figur. Kan jeg endda visualisere vedkommende splitterragende nøgen og med en kedelig krop, så er det lettere at komme videre. Lad mig sige det ligeud; vedkommende ser dybt tåbelig ud i mine øjne nu…

Derudover lærte jeg lidt om at påtage sig en offerrolle og at lige tiltrækker lige (ynker man som et offer, får man også ynken igen. Tager man tingene med oprejst pande, så får man styrke tilbage fra omgivelserne). Jeg fik ros for at kende min krop så godt, at den tolker ethvert signal om modstand. At jeg så skal arbejde på at lytte godt efter, hvad den siger til mig fremover, er en ting, jeg helt sikkert kan blive bedre til. Min mave er mit vigtigste redskab.

Jeg fik tips til at nå hen til min drøm og at blive ved med at fastholde den, fordi den er god og den holder til evig tid. Der er fremtid og penge i den og det er, vigtigst af alt, noget jeg brænder inderligt for. Der er lang vej endnu, men en dag står jeg med guldkrukken i mine hænder.

Lige dér, for enden af regnbuen. Fuck, hvor jeg glæder mig :-)