En speciel dato

1 december bliver en lidt speciel dato for mig. Ikke fordi den sætter startskuddet til årets julemåned, men fordi jeg muligvis kan bringe mig selv et skridt nærmere en afklaring på min fremtidige jobsituation.

Jeg har jo aldrig lagt skjul på, at jeg bestemt ikke er ligeglad med, hvad jeg skal bruge en del af mine vågne timer til og at jeg har det bedst, når jeg glæder mig til at komme afsted om morgenen. Det betyder alverden for mig at beskæftige mig med noget, som jeg er glad for. Det motiverer immervæk en hel del mere, end at skulle tvinge sig selv til at hælde dynen til side om morgenen og nive sig selv i nakkehårene for at komme ud ad døren, fordi man ikke trives.

Jeg skal ledes på vej af en coach, finde ud af hvad jeg kan og vil, og så skal der banes vej for nye muligheder. Jeg er helt klar til at sadle om og lave noget andet end dét, jeg oprindeligt er uddannet til og jeg er mere end klar til at lade nye øjne kigge på mig som menneske.

Imorgen starter alt det sjove og jeg glæder mig :-)

  1. Liselotte siger:

    Det lyder da godt med afklaring og nye muligheder. Det er vigtigt at stå op til noget, man kan lide, så det er sikkert den rigtige beslutning at kigge på nye veje at gå. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er svært at sadle om i din situation, for der er så mange hensyn at tage, så man ikke bare kan lade som ingenting, når det handler om noget så “kedeligt” som økonomi, men du snakkede på et tidspunkt om at blive voksenlærling. Det er trods alt med en fornuftig løn, som du tidligere har bevist kan slå til, når den skal :-)

    Har du fået “lov” til at gå hjemme indtil nu? Det er alligevel imponerende, for de mangler da folk “som dig”, gør de ikke? Det er måske bare en skrøne?

    I hvert held og lykke med det hele :-)

  2. Pernille siger:

    Det lyder spændende.
    Jeg har også altid været af den mening, at det jeg bruger dagene til, skal være noget jeg synes er værd at bruge tiden på. Ind imellem har det betydet, at specielt familie har fortalt mig, at det kan jeg da ikke – men hvorfor ikke!
    Afklaring bliver godt, og at få en anden til at hjælpe med det, det tror jeg er en god ide.
    Pøj, pøj med din fremtid :)

  3. Olines siger:

    Det er et vigtigt skridt du skal tage nu. Jeg håber en coach kan støtte dig?
    Der er så mange “ting” der skal hænge sammen for, at vi kan trives. For nogen er arbejde et middel til, at gøre det man brænder for i sin fritid for andre skal man brænde for, at syntes arbejdet giver mening. Jeg tilhører den sidste kategori og kan ikke se mig selv i et job jeg ikke brænder for. Et arbejde skal give mig udfordring og energi ellers hænger mit liv ikke sammen.
    Held og lykke med din afklaring!

  4. Jonna siger:

    Det lyder spændende om hun kan hjælpe dig på vej. Glæder mig til at hører hvad du finder ud af.

  5. Anita siger:

    Jeg glæder mig i dén grad også og håber, jeg igen kan se skoven for bare træer. Når der er frit valg på mange hylder, så kan jeg nemt ende op med at miste overblikket og det har jeg desværre gjort nu. Også fordi der er en anden end mig, at tage hensyn til og så selvfølgelig økonomien.

    Jeg skal, om ikke brænde meget hårdt, så ihvertfald være tilfreds og glad for det arbejde jeg har, for at kunne trives, så derfor kan jeg slet ikke se mig selv svinge med klud og sæbevand på diverse kontorgulve. Dér mangler de nemlig rigtig meget arbejdskraft. Mere, end indenfor min egen branche.

    At skulle være voksenlærling er netop tiltalende, men for pokker, hvor er der også meget benarbejde og dørkimeri der skal gøres, for at det kan lade sig gøre. En simpel ansøgning kan ikke gøre det. Og så er der økonomien…

    … men jeg bliver forhåbentlig klogere på lidt mere om et stykke tid :-)

  6. Qrt siger:

    Jeg vil da bare sige held og lykke så.
    Det blvier helt sikkert en god december måned.

  7. Deborah siger:

    Det er ikke mange dage siden, jeg tænkte på, hvad der mon skete på den front og ville også have spurgt dig. Det behøver jeg så ikke nu ;-) Alt held og lykke fra mig til dig!

  8. Anita siger:

    Tak skal I have for heldet og lykken :-)

    Det er bevidst, jeg ikke skriver noget om, hvad jeg render rundt og laver. Det ønsker jeg (pt.) at holde ude af denne blog, så derfor har der været stille om lige netop dét punkt ;-)

  9. Madame siger:

    Det lyder rigtig spændende med en coach, Anita! Jeg har hørt så meget godt om den afklaring, en coach kan hjælpe til med at give – fra min nære familie. Et stort pøj pøj og held og lykke :-)

  10. Anita siger:

    Madame – jeg kender ingen, som kan videregive erfaringer, så jeg skaber mig mine egne. Det blir’ rigtig godt! Og tak :-)

Hvad har du på hjerte?