Moccapigen.dk header image 2

Lige hvad der skulle til

lørdag d. 1. november 2008 kl. 09:21 · · 6 kommentarer

Det gjorde godt at have en aften for mig selv, hvor jeg kunne gå i seng efter, hvor træt jeg var og ikke efter, hvor mange slag, klokken havde slået. Tidstyranniet eksisterede simpelthen ikke.

Det gjorde det til gengæld her til morgen, hvor min krop ville stå op kl. 6.30.

Det ville jeg ikke, så jeg vendte mig rundt og bad en bøn til den lille nabodreng, om at stoppe med at slå på væggen ind til mig, inden jeg igen faldt hen og drømte om alverdens mærkelige konstellationer.

Foran mig ligger en blank og ubrugt lørdag. Morgenkaffen damper i kruset, skuldrene varmes af et “pelssjal” og ingen planer er lagt for dagen. Netto skal måske lige besøges, for ligenu har de en strikket poncho til en pris af 99 kroner og selvom jeg selv har én på pindene, så kunne jeg godt bruge en ekstra.

Man kan vel i virkeligheden ikke få for mange eller..?

6 kommentarer ↓

  • Jonna

    Det er jo ved at være koldt så 2 stykke kan man godt bruge til skift.Det må være træls der er så lydt hos dig.

  • Anita

    Jonna – nu har jeg købt ponchoen og jeg siger dig; den er LÆKKER og alle pengene værd! En rigtig god skuldervarmer :-)

    Ja, det er lidt træls, her er så lydt. Det har der vel egentlig været hele tiden, imens jeg har boet her, men først nu, hvor en skøn lille sprællemand bor inde ved siden af, kan jeg høre, her er liv andre steder, end i min egen lejlighed.

    Dog er det kun en pestilens morgen og aften, når jeg gerne vil sove ;-)

  • MrsCute

    Selvfølgelig kan man ikke få for meget at lækre ting;-)

    Ørepropper…. en guds velsignelse af en opfindelse. Prøv dem!

  • Anita

    MrsCute – ørepropperne er blevet foreslået før og jeg får desværre sådan en frygtelig trykken i hovedet af dem.

    Det burde måske nok heller ikke være nødvendigt at være tvunget til at sove med ørepropper i sit eget hjem, vil jeg mene ;-)

  • Tina - omme i London

    Nej, hvor jeg bare elsker rimfrost og det faar vi bare slet ikke her i London. Smukke billeder. :)

  • Anita

    Tina – så skal jeg prøve at have dig i huskeren, når der igen skal skydes rimfrost ;-)