Bvadr!

Mit lokal-TV viser en kort historie fra én af byens, efter deres udsagn, bedste bagere – Bageriet Max. Personligt har jeg helt klart en anden favorit og det er netop pga. de rundstykker, som Max siger, er dét, alle taler om og som pinedød skal være i orden i en bagerbutik.

Det allerførste billede der vises på mit TV, er en bagerkvinde, som er igang med at slå et slag i dejen til et franskbrød og hvad ser jeg på hendes finger? En ring. En R I N G! Hvad i alverden gør den dér? Og så er mit fokus ellers ødelagt i resten af udsendelsen og butikkens ellers så gode budskab er brudt. Desværre.

Få så den ring af, kvinde! Det er sindssygt ulækkert…

  1. Leif siger:

    Ja, det holder da ingen steder hygiejnemæssigt!

  2. Lars siger:

    Du ser da også alting *g* Havde ikke selv opdaget det med ringen.

  3. Anita siger:

    Sådan noget ser jeg helt sikkert øjeblikkeligt! Det er uforsvarligt, når man tænker på, hvor mange baciller der kan være under en sådan ellers så fin sag ;-)

  4. Randi siger:

    Føj! Sikke en dårlig reklame.
    Det minder mig om da jeg købte en croissant i 7-11 forleden. Den unge dreng bag disken brugte godt nok en plastikhandske til at tage den med – men han brugte selvsamme handskehånd til at betjene kasseapparatet og skiftede IKKE handske hverken før eller efter han betjente mig.
    Klamt. Og temmelig misforstået med den handske – han troede vist han havde den på for ikke at få fedtede fingre :-/

  5. Mette siger:

    Anti-spam ordet var meget apropos “Fingerflet” :-)

    Jeg har oplevet en af firmaets kantinedamer sutte på fingrene og derefter bruge samme fingre på at holde på noget kød, der skulle skæres ud… ja, jeg skulle ikke ha’ noget men jeg er også frygtelig sart i den retning.

  6. Anita siger:

    Randi – jeg har også set “tricket” med handsken, mønterne og kasseapparatet. De er bedre til at skifte handsker i Føtex, end de er på byens lokale sandwichbar. Jeg siger det bare…

    Mette – jeg er ikke engang sikker på, at vi er sarte. Vi er bare meget bevidste ;-)

  7. Lone siger:

    Det er ulækkert!
    Det værste jeg ved er dog lange, kunstige fingernegle, som er forfærdelig uhygiejinske.
    Jeg tør æde min gamle hat på, at der ikke bliver skrubbet negle, hver gang de damer har været på toiletbesøg. Almindelig håndvask fjerner ikke bakterier under neglene.

  8. Anita siger:

    Lone – lange negle, uanset de er kunstige eller ej, hører heller ingen steder hjemme, når man skal lave mad til mange mange mennesker. Deri har du fuldstændig ret :-)

Hvad har du på hjerte?