1. Tine siger:
   tors. 30 okt. 2008 kl. 05.38

   Den slags dage kender jeg godt, det er dem, der giver en energi til at klare alle de andre dage.

   jeg håber, at det går bedre med din datter og at I alle er ved at få forskrækkelsen lidt på afstand.

2. Anita siger:
   tors. 30 okt. 2008 kl. 07.17

   Tine – det går bedre nu, tak. Forskrækkelsen, “hvad nu hvis”-tankerne og taknemmeligheden titter dog stadig frem engang imellem, men vi skal nok få det på afstand igen. Dog uden at glemme helt, hvor skrøbeligt livet er og være taknemmelige for dét, vi har fået :-)

3. Madame siger:
   tors. 30 okt. 2008 kl. 11.29

   Jeg var meget glad for ‘På’ og håber, at den også var noget for dig :o)

4. Anita siger:
   tors. 30 okt. 2008 kl. 13.49

   Madame – helt ærligt, så føler jeg, at jeg har spildt mine 249 kr. Jeg synes ikke, den var _så_ mange penge værd og jeg ville hellere have lånt den, men nu er den købt og læst.

   Den var jævnt god. Jeg synes hun har en rigtig god fortælleevne og jeg er imponeret over alle de små detaljer, hun kan huske.

   I starten kedede jeg mig over at læse om hendes barndom, for det er fra en tid, jeg ikke kan relatere mig til, men efterhånden som jeg kom videre i bogen, ville jeg faktisk ønske, at hun havde fortalt meget mere om lige netop dén periode. Det var det stykke i bogen, som var mest levende fortalt, synes jeg.

   I medierne er bogen pisket op til at handle enormt meget om hendes depression, men det var kun en ganske lille brøkdel af den, som omhandlede lige præcist dette. Måske var det derfor, jeg blev en smule skuffet.

   Men alt i alt er det en okay bog. Bare lidt for dyr, når den er lidt for “tynd”, efter min mening :-)

   PS. jeg er dog efterladt med en afsindig stor trang til at holde om hende og bare være stille…

Hvad har du på hjerte?