Jeg spør’ mig selv igen og igen; hvordan i alverden kan man dog forlade et hotel som Niels Bugges? Jeg finder kun et par relevante svar, der er til at føle på, for jeg har ikke råd til at blive og så har jeg et skolebarn, som skal tidligt op imorgen.
Det er de eneste to gode svar, jeg kan komme op med.
Jeg ved ikke, hvordan andre har det med stedet, men jeg har det sådan, at jeg allerede længes efter den dag, hvor jeg kan komme tilbage. Og det være sig både med hensyn til hotellet og til kroen.
Begge steder er vi blevet budt hjerteligt velkomne med en munter, smilende og personlig betjening. De har konstant travlt på stedet, der er godt besøgt, men det mærkede vi ikke meget til. Der var alligevel tid til at slå en sludder af i ny og næ og grine hjerteligt og min fornemmelse var, at de nød deres jobs med hjertet.
Jeg kan virkelig rose stedet til skyerne, men jeg føler også, at jeg bør komme med en lille advarsel.
Værelse 17 er enormt yndigt, men det bør man måske holde sig fra, hvis man er mere end én person. Himmelsengen er virkelig ikke stor, som der står på hjemmesiden, og den knager, som skulle den falde fra hinanden ved et enkelt blik. Madrassen er nærmest ligget ihjel og den var absolut ingen fornøjelse at ligge i. Det gav mig et mindre hold i nakken som følge.
Derudover skal man lige tjekke sin regning, inden man forlader stedet. Der var en lille regnesvipser på vores, men da jeg gjorde opmærksom på den, blev den udlignet på et sekund og med et stort smil. No hard feelings.
Men sagt fra hjertet, så er disse to små svipsere ikke noget, som kan tage min iver efter at lægge endnu et besøg på Niels Bugges fra mig. Der er mere end vidunderligt. Faktisk er det svært at finde ord som dækker, men Gud, hvor er der bare rart at være!
Jeg har mindst en halv million billeder fra stedet og det tager tid at sortere og konvertere fra RAW til Jpeg-format. Ikke mindst når man har et Canon 1000D, som ingen rigtigt yder god konverteringsmulighed til endnu, så det kommer til at tage sin tid.
Dertil kommer, at Chris er kørt herfra med mange af de billeder, som jeg tog på den første dag. De ligger pænt på ét af hans hukommelseskort og venter på mig, men såsnart jeg har nogle billeder klar, så smides de på Flickr og så giver jeg besked på bloggen.
Niels Bugges fortjener virkelig nogle gode knips, for de billeder, som forefindes på deres egen hjemmeside, yder helt ærligt ikke stedet megen retfærdighed. Der findes SÅ uendelig meget mere end lige det, du kan se dér. Stemningsbilleder fx.
Vi blev begge hurtigt enige om, at det er meget bedre i virkeligheden. Der er så mange detaljer, som slet ikke kommer til orde, når man klikker rundt på sitet og det er en skam, synes vi, for de forstår virkelig at kræse for kunderne og sådan noget må man gerne kunne se og læse om. Har man tendens til at være en smule frankofil og kan man se fornuften i nogle få retter på menukortet, som tilgengæld er tilberedt med gode råvarer, respekt og kærlighed, så tør jeg godt at sige, du er havnet på rette sted.
Jeg synes, du skulle unde dig selv at besøge dem. Du vil ikke fortryde…
Gitte - 26. oktober 2008 - kl. 16.33
Uha det ser hyggeligt ud, glæder mig meget til at se resten af dine foto.
Karin - 26. oktober 2008 - kl. 16.45
Du må have svævet fra du kom til du skulle afsted.
Jeg ved hvad jeg ønsker mig til min fødselsdag (jeg runder først i det nye år). Ja, præcis et weekend ophold. Jeg er solgt.
Jonna - 26. oktober 2008 - kl. 17.36
Det ser rigtig skønt ud lige et sted jeg godt kunne bruge et par dage. Du må rigtig have nydt det.
Dorthe - 26. oktober 2008 - kl. 17.54
Hm – der ser dejligt ud. Jeg har tit brug for overnatning rundt om i landet jf. mit job – denne vil jeg skrive mig bag øret! Tak!
Anita - 26. oktober 2008 - kl. 19.24
Igår aftes blev der holdt fødselsdagsfest på hotellet og bryllup på kroen, så der var vældigt gang i den. Desværre også, da jeg var gået i seng og ikke kunne falde i søvn pga. fulde folk som løb på gangen, råbte højt og smækkede med dørene.
Nogle forstår ikke helt, at der godt kan være andre logerende tilstede på værelserne, men sådan er det, når spritten går ind og man har det sjovt ;-)
Men som sagt, så blir’ stedet brugt til både ferie og fest og rammerne er mere end perfekte til det. Der er intet at betænke sig på og jeg svæver stadig :-)
Rasmus - 26. oktober 2008 - kl. 19.49
Fine billeder (som altid). Det ser ud til at være et sted, hvor man nemt kan få lidt tid til at gå med diverse knipserier.
Anita - 26. oktober 2008 - kl. 19.53
Rasmus – det skete et par gange, at vi forlod hotellet uden vores kameraer og det var, da vi skulle spise på kroen.
Der er hele tiden noget nyt, som øjet falder på og som skal udforskes med linsen, men jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere sollys. Det ville gøre det en smule nemmere ;-)
Tina Poulsen - 26. oktober 2008 - kl. 20.22
NØØØJ hvor ser der hyggeligt ud altså!!!! :) Det tager helt pusten fra een.
Anita - 26. oktober 2008 - kl. 21.02
Tina – du ville gå fuldstændig bananas med dit kamera, hvis du var der :-D
Tina Poulsen - 26. oktober 2008 - kl. 21.06
UDEN tvivl :):) Jeg leder fkatisk efter et ord der beskriver det jeg ser…men kan ikke!
Anita - 26. oktober 2008 - kl. 21.24
Jeg kan faktisk heller ikke finde dem, for det er andet og mere end blot et hotel. Det er et stykke historie, et hus med stemning, et gammelt plejehjem som i 2004 blev opkøbt og restaureret med respekt for alder og beliggenhed.
‘Feinschmecker’ er et ord, som hviler på mine læber, når jeg tænker tilbage på de sidste dage…
Alligevel vil jeg om lidt nyde, at kunne putte mig godt tilrette i min egen seng, hvor madrassen er monstertyk uden knagende sengeramme og hvor jeg ved, jeg kan sove. De sidste nætter har jeg ikke fået meget mere end gennemsnitlig 3 timers søvn, så jeg trænger ;-)
Sov godt…
Tina Poulsen - 26. oktober 2008 - kl. 21.56
Ude godt, men hjemme bedst ;)
Ja der skal mange ord til. Bare alt den nostalgi og stemning de forskellige ting skaber. En gammel radio osv…
Sov RIGTIG godt!! :)
Annette - 26. oktober 2008 - kl. 22.08
Hvor er jeg glad for, at du nød weekenden – jeg tænkte nok, det ville falde i din smag :o)
Vi overnattede på annekset – en oase midt i skoven uden fredsforstyrrere – det kan klart anbefales næste gang, du trænger til lidt “feinschmeckerei” ;o)
Anita - 27. oktober 2008 - kl. 08.22
Tina – den røde tråd går igennem det hele på Niels Bugges. Det er superfedt :-)
Annette – jeg har også bestemt mig for, at det _skal_ være annekset næste gang. Det var primært også dét, vi gik efter, men alt var optaget minus to værelser på hotellet og så snuppede vi bare det ene dér.
Men næste gang, så… ;-)
Lone - 27. oktober 2008 - kl. 08.52
Det ser helt vidunderligt ud.
Anita - 27. oktober 2008 - kl. 09.06
Lone – det er det også og du har ret; Hald Hovedgård og området omkring er så smukt, at det hviner i øjnene. På en efterårsdag er der fuldstændig fantastisk og havde der været en smule mere sol, så havde jeg kunnet knipse nogle utroligt gode billeder derfra…
… men, jeg har seføli knipset nogle alligevel, med dig i tankerne. De kommer på Flickr, såsnart jeg har modtaget dem fra min rejsekammerat. Overførslen er allerede igang ;-)
Lone - 27. oktober 2008 - kl. 13.06
Det var sødt af dig, Anita :-)
Jeg glæder mig meget til at gense Hald Hovedgård. TAK!
Anita - 27. oktober 2008 - kl. 13.52
Selv tak, Lone. Jeg giver et prej her på bloggen, når billederne er klar :-)
Moccapigen – hende med kaffen, du ved » What you see, is what you get - 19. september 2010 - kl. 19.22
[...] på velværen, som jeg høstede fra de smukke omgivelser i en skov ved Viborg, og siden hen også minderne, men nu er begge dele begyndt at svinde ind og jeg føler, jeg må tilbage for at hente en ny [...]