Moccapigen.dk header image 2

Befriende selvironi

fredag d. 26. september 2008 kl. 20:25 · · 7 kommentarer

Ingen, som fast læser denne blog, kan være i tvivl om, hvor meget jeg elsker homoseksuelle mænd og deres skønne væsen, men når jeg placeres i selskab med én af slagsen, der i dén grad har selvironi så det basker, så er jeg fuldkommen smeltet i ren forelskelse på den fede måde!

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget, som jeg har gjort det her til aften. I tre herlige timer har jeg været placeret ved et hyggeligt køkkenbord med kaffekop og smørstang, en mageløs udsigt udover markerne og så meget mavegrin, at min mascara gik fløjten.

Et nyt venskab tager form og jeg føler mig ufattelig heldig og rig!

7 kommentarer ↓

  • Annette

    Det er skønt at være så rig!

    Jeg studser nu lidt over din generalisering – jeg kender flere homoseksuelle mænd, og de er mildt sagt meget forskellige. Jeg tvivler lidt på, om man kan skære alle homoseksuelle over en kam.

  • Leif

    Lyder rigtig godt, Anita :)

  • Anita

    Annette – jeg havde ikke overvejet, at indlægget kunne tolkes som værende generaliserende, for jeg kender jo langt fra alle bøsser i DK, men de jeg har mødt, har været nogle ualmindelig dejlige mænd.

    Der er ligeså mange forskellige bøsser, som der er heteromænd og det siger jo ikke så lidt.

    Jeg tør godt at sige, at min nye ven er den dejligste af dem, jeg har mødt. Han er, uden tvivl, en ener og et smukt menneske, jeg i dén grad er kommet til at holde meget af :-)

    Leif – det er bare super! :-)

  • "Ham den homoseksuelle"

    At møde et menneske der er i stand til at dufte farven grøn, og at se farven himmelblå med lukkede øjne, er en gave… den gave har du, min nye hjertenskære ven. Du får alle farver og dufte frem i de mest lukkede og røgfyldte lokaler, og end ikke kulden kan trænge igennem, selv om dørene er åbne… og det er de !!… Du får mig til at smile helt ned i tæerne, og giver mig lyst til at omfavne mine visne blomster og takke dem for det de engang var.. Det sætter nogle dybe tanker igang, som tvinger mig til at se indad… Det er sundt, men sommetider også farligt.. men med dig føler jeg mig tryg… du har en gave, vil jeg betro dig … værn om den!

    Tusind tak for dit besøg. Havde jeg vidst at der fandtes en af dig, havde jeg ledt efter dig for længe siden.. Det gør ikke længere så ondt at jeg måske har mistet lidt af min gamle ven, Frits… For det jeg har fundet er mindst ligeså værdifuldt og skønt som han.

    Et godt grin, og nogle tanker der er ledt langt væk fra hverdagens små nedture, er livsnødvendige.. og dem har jeg fået i dag af en ny ven, der som jeg selv trængte til “udgangstilladelse” fra følelsernes fængsel… et sted man hurtig bliver ensom.. det blir vi aldrig mere! tusind tak for det, Anita..

  • Anita

    Pernille – lige præcist og som jeg skrev til ham for lidt siden, så ER det bare nemmere at være ‘forelsket’ i en bøsse, end at være det i en hetero. Lige dér spiller seksualiteten en stor rolle ;-)

  • Anita

    Min ven, min dejlige ven, nu blev jeg jo helt tudevårn som den kvinde, vi ellers har talt om her til aften.

    Du kan tro, jeg kan dufte farven grøn. Når du beskriver den, så er jeg helt med på, hvad du mener. Måske er det fordi vi begge er lige tovlige på nogle punkter, men også lige sensitive. Og det er vel egentlig dét, det hele handler om. At være følende.

    Jeg ved godt hvad du mener, når du skriver det om far og at du har mistet lidt af din gamle ven, men vær sikker på, at han stadig ved, at du er dén, der altid har været der for ham. Jeg er sikker på han er helt bevidst om, at du er hans allermest fortrolige overhovedet og godt nok er han ikke den samme som før, men han glemmer ikke, når mennesker har behandlet ham godt. Vær vis på det!

    Som vi før har talt om, så er der intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi har fundet hinanden og gud ske tak og lov for det! Hvor har du været hele mit liv?

    Jeg håber du hører det jævnligt og hvis du ikke gør, så skal jeg nok sørge for det nu – du er et forbandet smukt og godt menneske! Tusind tak for dig…