Små skridt ad gangen
For knap en times tid siden, tog jeg hjem fra sygehuset, fuld af fortrøstning om, at det nok skal gå altsammen. Selvom jeg dagen igennem har været bange for at miste, så har jeg også haft den her helt specielle følelse af, at der er lys for enden af tunellen.
Der er sket fremskridt siden i eftermiddags. Far både taler mere, smiler endda og småjoker med sygeplejerskerne. Jeg kan godt mærke på ham, at han stadig ikke er helt ved sine fulde fem og han ved stadig ikke, hvor han er, men han husker mange flere ting, end tidligere. Han har helt styr på, at vi var der tidligere, han kender navnene på de gæster, der besøger ham og han husker ting, der er ubetydelige for vi andre, men som betyder alverden for ham.
Jeg lod dog mærke til, at hans højre mundvig hang en ganske lille smule, lige inden jeg gik, så jeg har en rimelig klar formodning om, at han har haft en blodprop, men istedet for at tænke mere over dét, vil jeg overlade det til overlægen at vurdere sagen imorgen, når der gåes stuegang. Selvfølgelig vil vi være ved fars side, når det sker.
Hele dagen igennem har jeg følt en indre glæde, trods forskrækkelsen og angsten for at miste. Når jeg ser, hvilken ring af familie og venner, der pludselig lukker sig sammen om et menneske i nød, så fyldes jeg med en ganske særlig varme. Vi er heldige, at vi har hinanden.
Dét knus, som løftede mig fra jorden, for en times tid siden, da min fætter sagde farvel til mig, dét vil komme til at stå klokkeklart i min erindring til evig tid. Dét havde jeg virkelig brug for! Nu har jeg hans mobilnummer, så udover at holde ham ajour med far, så snakker vi også lidt om at fremtrylle den rudeknuser, jeg endnu ikke har nået at få erhvervet mig.
Han er brandmand og forstod godt mit behov for at få én. Han vil hjælpe mig. Jeg er mere end taknemmelig. Både for min familie og for mit liv…
tirs. 16 sep. 2008 kl. 21.26
Familien og venner betyder alt når tingene bliver lidt skæve. Og det er faktisk først når krisen kradser at ens virkelig venner står frem.
Mange tanker til din far og din familie. Godt at du har troen på at tingene nok skal blive bedre.
Kærligst
Lise
tirs. 16 sep. 2008 kl. 21.40
Lisen – du siger nemlig noget meget påfaldende; det er i sådanne situationer, man kender sine venner, såvel indenfor familien som udenfor.
Nu vil jeg smutte under dynen, så jeg kan være kvik til imorgen. Sov godt :-)
tirs. 16 sep. 2008 kl. 21.44
Jeg mangler ord. Jeg ville helt vildt gerne sige et eller andet rigtig godt og klogt.
Sender i stedet mine bedste tanker.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 21.45
Hvor er i bare heldige – at have hinanden – allesammen :-)
tirs. 16 sep. 2008 kl. 21.48
Man behøver slet ikke sige noget klogt, Pernille, men jeg ved godt, hvad du mener og du skal have tusind tak fordi du valgte at skrive, uanset hvad. Tak for tankerne :-)
Githa – det er vi altså bare :-)
tirs. 16 sep. 2008 kl. 21.59
Kys på panden og godnat. Håber du får en rolig søvn, og at det er god fremgang og gode nyheder i morgen.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 22.16
Rigtig god bedring til din far :-)
tirs. 16 sep. 2008 kl. 23.25
Ikke så mange ord bare et god bedring til din far og varme tanker til dig.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 23.32
Der sendes mange tanker til dig og dine. Sikke et chok for jer. Rigtig god bedring til din far.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 23.55
Jeg har ikke nogen bevingede ord ud over : KNUS!!
Godt i har hinanden :)
ons. 17 sep. 2008 kl. 06.30
Rigtig god bedring til din far, Anita. Jeg krydser fingre for en snarlig “recovery”.
Og så sender jeg dig en par store poser knus og kram til dig.
ons. 17 sep. 2008 kl. 07.20
Godmorgen og tusind tak for Jeres kommentarer. Det gjorde godt at få en god nats søvn at stå imod med. Det trængte jeg mere til, end jeg lige regnede med.
Jeg er helt klar til en ny dag :-)