Nu tror jeg på skæbnen!
Siden i formiddag har jeg ikke kunnet få tilstrækkeligt med luft. En knude i mit mellemgulv har hele tiden været tilstede og trods dét, at jeg har tudet øjnene ud af hovedet, så sidder der stadig noget på lur og venter.
En lang række små ting, har indikeret, at der findes mere mellem himmel og jord, end vi aner. Det fik jeg vished for idag, da min kære kusine ringede mig op for at fortælle, at min far var blevet kørt afsted i ambulance og efterfølgende indlagt på vores lokale sygehus. Tak skæbne, at de ikke skulle køre ham længere væk end ned til midtbyen!
Ingen ved, hvor længe han har haft det skidt, siden han sidst blev set i aftes kl. 22, men her til morgen vil skæbnen, at han bliver fundet i sit hjem, hvor han taler i vildelse. Ambulancen kommer og han indlægges og så kører hele menageriet. Blodprøverne er fine, scanningen ligeså og ingen kan sige, om han har haft en blodprop. I skrivende stund ventes der stadig på en neurolog.
Men han er ikke sig selv og det gør ondt at se. Han ved ikke hvor han er, men han ved, at han ikke er hjemme hos sig selv. Det kan han trods alt se. Han kan heldigvis bevæge både arme og ben, så ligenu er det “kun” hovedet og hukommelsen, den er gal med. Han er skrupforvirret og konfus og taler det ene øjeblik nærmest sort, det næste øjeblik kan han nævne navnene på os alle.
Selvfølgelig er vi frygteligt kede af det, men noget siger mig altså også, at han nok skal komme sig stille og roligt igen. Det skal måske bare have sin tid for ham, at få lagt brikkerne rigtigt på plads. Det virker sådan…
tirs. 16 sep. 2008 kl. 16.31
Hej – blot et par ord til medfølelse. Det er ikke rart at se sine forældre på den måde. De skal være usårlige og udødelige. Jeg håber at alt falder på rette plads igen for ham – og dig.
varme hilsner
Birgitte
tirs. 16 sep. 2008 kl. 17.06
Aaah, held og lykke med det hele ja. Haaber osse alt bliver godt igen, sender varme tanker
K
tirs. 16 sep. 2008 kl. 17.27
Hej min snut, selv om vi lige har fået ordnet sagerne pr tlf. så får du lige en cyber knus og klem.
Du råber bare op, hvis der er noget jeg kan gøre.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 17.29
Puha, en grim forskrækkelse. Håber du har ret i din anmodning om at farmand bliver sig selv helt igen – og gerne i en fart!
Knus
tirs. 16 sep. 2008 kl. 17.37
h nej, sikke et chok.
Håber alt det bedste for jer!
De varmeste tanker og ønsker herfra.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 17.54
Ja, det er noget værre rod, det hele. :o( Men vi skal nok komme ud på den anden side, med hovederne højt. Og det skal far også nok, dét er jeg sikker på.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 17.57
Jeg føler med dig og jeg håber, at alt bliver godt igen.
Knus fra en, som selv har prøvet det med begge sine forældre.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 18.49
Det er ikke rart når der er noget med dem vi holder af,godt han blev fundet inden der gik mere tid.
Håber han snart får det bedre.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 18.50
Føj for pokker – jeg sender dig og din familie mange varme tanker. Håber han snart er sit gamle sprudlende jeg igen.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 19.15
De varmeste tanker til dig og dine!
tirs. 16 sep. 2008 kl. 19.53
h din stakkel. Det må være skrækkeligt at han pludelig ikke er ok. Håber det bedste for ham. Hold fast i din tro.
Knus.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 20.18
v da også! Mange tanker til dig og din far. Tror du har en god fornemmelse for tingene, og derfor tror jeg dig, når du sige, at han snart bliver sig selv igen. Det håber jeg ihvertfald.
tirs. 16 sep. 2008 kl. 20.21
Tusind tusind tak for Jeres gode ønsker og tanker!
Det er frygtelig at se min far ligge sådan og være helt fra snøvsen, men jeg kommer lige derfra nu og kan konstatere, at der er bedring at spore. Han kan nu huske mere og mere, selv ganske ubetydelige småting, og jeg holder godt fast i troen på, at det nok skal gå.
Ord er fattige, når jeg skal prøve at takke ham der reagerede på min fars manglende tilstedeværelse i morges, men imorgen kører jeg ud til ham og prøver at sige det med ord, chokolade og blomster. Jeg er ham dybt dybt taknemmelig for den hurtige indsats!
Nu trænger jeg ærlig talt til at smide mig lidt i sofaen med et glas cola og lidt TV, jeg sikkert ikke får meget ud af alligevel, men jeg er ved godt mod. Trods alt. Og så mangler jeg lige et par opkald for at give en opfølgende status.
Endnu en gang, af hjertet Tak for Jeres varme kommentarer. Dem blev jeg frygtelig glad for :-)
tirs. 16 sep. 2008 kl. 20.36
kære Anita, et knus og varme tanker herfra. Er din far på neurologisk afdeling?
tirs. 16 sep. 2008 kl. 20.41
Tusind tak Lene :-)
Ja, han blev flyttet fra MVA, hvor de ikke kunne gøre mere for ham, så nu ligger han på neurologisk. Der er taget rgt. af lungerne, men dem får vi først svar på imorgen og så er de lidt uenige om (nu), hvorvidt der har været en lille forkalkning at spore på resultatet af CT-scanningen, men det kommer op på konference imorgen.
Vi har sagt, vi godt vil med til stuegang, så de ringer efter os, når de kender tidspunktet.
Hold op, hvor det dog er et godt og kompetent personaleteam, der huserer på vores sygehus. De er guld værd og gør alt hvad de kan, for at gøre os trygge ved at tage sig tid til at svare på de spørgsmål, de nu kan. Det er vi dem meget taknemmelige for :-)
tirs. 16 sep. 2008 kl. 21.09
Hvor er jeg glad for at høre det Anita. Når vores nære bliver syge, så er der brug for kompetente mennesker, der kan give en lidt tryghed. Knus
tirs. 16 sep. 2008 kl. 21.14
Lene – det betyder virkelig meget, så vi kan få den ro, som far også har brug for at mærke, at vi har :-)
Knus lige tilbage til dig!
ons. 17 sep. 2008 kl. 15.46
Ser først dit indlæg nu, Anita, sikke da et chok i har fået jer.
Mange varme og helende tanker fra mig til dig.
Ja,og din far da…
ons. 17 sep. 2008 kl. 16.54
Anne – tusind tak skal du have. Det går fremad stille og roligt. På blot få timer kan jeg se bittesmå forandringer, så min tro på det bedste, bliver mere og mere stærk :-)