- når man kan gå fra samtaler om terror og fanatisme, til afdækning af, hvor himlen, som vi måske kommer i når vi dør, egentlig ligger. Hvor langt ud i universet skal vi egentlig, for at der er plads nok til alle?
- når en oksesteg fortæres med uhmm’er og fedtede fingre, fordi kniv og gaffel pludselig blir’ for besværligt at rode rundt med.
- når man stadig kan ligge i ske med en ex og bare være helt stille.
- når man kan elske hinanden, uden der er mere i det, end dét.
Håret er stærkt på vej igen…
Det er ganske enkelt fantastisk, at se et menneske komme sig ovenpå en alvorlig kræftsygdom og langsomt rejse sig igen. Jeg kommer ikke udenom, at jeg blev skræmt, da jeg så ham træde ind ad min dør og jeg har sikkert også set ambivalent ud i mit ansigt, da både angst, omsorg og glæde var tilstede på én og samme tid, men ret hurtigt vænnede jeg mig til den gulnede og blege kulør og det blonde dunede hår, der altid plejer at være sort og kraftigt.
De brune og strålende øjne fornægtede sig da heller ikke og jeg så straks, at han stadig var sig selv, da jeg fik øje på bunden, inde bag den brune iris. Jeg genkendte ham lige præcist dér og vidste, at jeg ikke ville miste ham ligenu og alt for tidligt. Heldigvis.
Det gjorde ældste også, da vi ankom til hendes nye sted med udsigt til fjord, marina og havneliv.
Hun var lykkelig, da hun krammede ham længe, meget længe, og hun blev tudevårn, da han overrakte hende den flotteste gave, hun kunne få – penge til en spritny computer eller hvad hun nu måtte mangle hårdt. Han vidste, det ville gøre lykke og han gjorde det, fordi han kunne. Han er et godt menneske.
Det unge lykkelige par
Havnen blev besøgt, kaffe drukket og udsigten nærstuderet mange gange og jeg har siden lovet, at hvis jeg trænger til at tage en pause fra alting og jeg ellers kan, så gør jeg brug af hendes lejlighed og den ro, der hersker på stedet, hvor gaderne er smalle og hjerterummet stort.
Det er hendes måde at sige mig Tak på. Tak for alt.
Jeg kunne også takke titusinde gange for en vidunderlig weekend. Jeg er virkelig et meget meget heldigt menneske…
Gitte - 14. september 2008 - kl. 13.42
Har ikke rigtig nogle ord, så jeg sender et STORT knus.
Catarina - 14. september 2008 - kl. 13.49
Sidder bare og smiler – andet kan der ikke gøres efter den dejlige beretning jeg lige har fået lov til at læse. :-)
Leif - 14. september 2008 - kl. 14.07
Bliver også bare helt glad og varm omkring hjertet ved at læse dette indlæg :)
Rigtig god søndag til dig og alle jer andre :)
Anita - 14. september 2008 - kl. 15.34
Der _er_ ikke meget at sige, men det gør intet. Der er glæde og det er rigeligt :-)
God søndag til Jer også.
Mette - 14. september 2008 - kl. 15.41
Jeg tror ikke det er fordi du er heldig – jeg tror det er fordi du selv er et dejlige menneske, der formår at give en masse af dig selv… og så kommer det tifoldigt igen!
Hav en fortsat dejlig søndag!
HenrietteB - 14. september 2008 - kl. 17.52
Du er en lykkens pamjulefis, er du!
Du får lige et kram.
:-)
Anita - 14. september 2008 - kl. 18.19
Mette – det var ualmindelig smukt sagt og det skal du have tak for! Hvis det er sådan, det forholder sig, så er både min forhåbning og min lykke gjort :-)
Henriette – jeg er sådan helt overstadigt boblende af glæde. Stort kram til dig også :-)
Tina Poulsen - 14. september 2008 - kl. 19.58
Sikke et livsbekræftende post :)
Tænk så meget vores kroppe har af evne til at bekæmpe og sejre og rejse sig igen!!! det er utroligt :)
Og Dejligt at se som i passer på og elsker hinanden :)
Anita - 14. september 2008 - kl. 20.11
Tina – jeg vidste godt han så forandret ud efter kemo’en, men jeg havde slet ikke forberedt mig godt nok og derfor blev jeg fyldt op af en masse følelser, da han trådte ind – og for hulen, som han blev knust og krammet!
Det er skønt at kunne elske en ex-kæreste som en virkelig virkelig god ven. Det er en gave, jeg sætter meget stor pris på :-)
Chris - 14. september 2008 - kl. 22.07
Selv tak for en skøn weekend og et uvurderligt og fantastisk venskab. Jeg er dog lidt ked af, at jeg ikke fik hjulpet med opvasken :)
Anita - 14. september 2008 - kl. 22.41
Chris – livet er andet og mere end en opvask. Der er fx. snakke om rød og blå, spøgelser, XP frem for Vista og jeg kan blive ved ;-)
Love you! Og sov nu rigtig godt. Så smutter jeg ind og gør det samme…
Stine - 15. september 2008 - kl. 07.43
h, hvor jeg dog misunder jer det fantastisk venskab, men kan læse mellem linierne, I har. Det må være skønt!
Anita - 15. september 2008 - kl. 07.47
Stine – det er, som Chris selv siger, uvurderligt. Men det har også krævet noget af os, for at nå så vidt, for sådan var det ikke lige efter bruddet ;-)