Moccapigen.dk header image 2

Grønhøj Garnlager

tirsdag d. 9. september 2008 kl. 17:28 · · 11 kommentarer

Jeg kan ligeså godt springe ud i det først som sidst; jeg blev ærlig talt en anelse skuffet, da jeg trådte ind i  garnbutikken her til eftermiddag.

Udvalget var pænt stort, men umiddelbart synede hylderne mere af 75% ren bomuldsgarn og 25% blandet landhandel. Var det min hensigt at finde hæklegarn, til eksempelvis slumretæpper og grydelapper, så ville stedet være det rene slaraffenland – big time! Der var noget, der føltes som hundredevis af lækre farver og får jeg engang blod på tanden, og håndleddene holder til det, så er det helt sikkert stedet, hvor jeg skal finde mit garn til det tæppe, jeg startede på tidligere på året.

Der var også effektgarner, men ikke nogle nye af slagsen. Alt havde jeg set før, så ingen overraskelser lå gemt til mig og så var der lidt forskellige uldblandinger. Alpaca var der næsten intet af.

Retfærdigvis skal jeg også lige nævne, at mit syn på Hjertegarn, som Grønhøj jo forhandler, er rimelig snævert. Jeg har en klokkeklar fornemmelse af, at de som forhandler den slags, er enormt konservative – og så ikke et ord om Bendt Bendtsen…

Krampagtigt holder de fast i “vi plejer” og ingen forhandler, jeg indtil videre har adspurgt, har ret meget lyst til at tale om nytænkning indenfor denne lille niche. Ingen kender det mindste til ADDI, Clover og Knit Picks eller til lækre kvalitets uldgarner ala Karen Noe, Garnstudio og andre mærker, som ganske vist er dyre, men som også er meget mere lækre, end en jævn akrylgarn til 10 kroner.

Da jeg luftede min holdning overfor min medpassager, som ellers er en gammel garvet strikker, sagde hun, at hun godt kunne se det. Forhandlerne taler ofte med devisen – “sådan har vi altid gjort og sådan vil vi altid gøre. Slut!”

Og slut blev det. På under en time havde vi gået rundt i butikken, der altså ikke er S stor igen, som “rygterne” vil vide, men selvfølgelig gik jeg ikke tomhændet derfra. 2 x 400 gram Peru uld fik jeg slæbt til huse, så nu starter jeg forfra på den trøje, jeg gik fejl af for et par uger siden ;-)

11 kommentarer ↓

  • Solveig

    Jeg kan godt høre på dig, at jeg ikke skal være ked af, at jeg aldrig er holdt ind der…

    Jeg absolut ikke tilhænger af “plastik” garn.. Jeg syntes det er møg synd, at folk lægger et stort arbejde i, at strikke nogle pæne ting og så vil man ikke give det ekstra det koster, at strikke det i kvalitetsgarn…

    Synd og skam..

    Jeg har en plan om, at når der er udsalg hos garn.dk i Kolding, så er jeg den der tager turen her fra øst og over mod vest:-)

  • Søster

    Jamen, så var alt jo ligesom jeg havde forestillet mig det. ;o)

    Jeg synes jo så, at der også skal være plads til de konservative (jeg er ikke konservativ:o)), som gerne vil holde sig til bomuld og akryl. Så selvfølgelig skal der også være butikker med dét. Det er jo frit hvad man vil sælge/handle med. Og ikke alle butikker kan ramme alles smag. ;o)

  • Anita

    Det er, som sagt, det perfekte sted, hvis man vil købe ren bomuld eller akrylgarn i alverdens skønne farver, så Søster, jeg synes helt klart du skal besøge dem. Jeg er ret sikker på, du vil kunne finde noget godt at snuppe med hjem til et evt. nyt projekt :-)

  • Tina Poulsen

    Okay, så er jeg ikke så misundelig alligevel ;)

  • Anita

    Tina – det skal du heller ikke være. Jeg tør vist godt at sige, at du ikke gik glip af noget ;-)

  • Karin - Abildjyden

    Umiddelbart lyder det som om de ikke har rykket sig i alle de år. Det at holde sig til et produkt, det med hjertegarn, det var okay for 25 år siden, eller dengang jeg begyndte at strikke for 40 år siden;-)

  • Stine

    Tak for anmeldelsen – jeg kan godt mærke jeg vist ikke behøver at køre forbi lige med det første…

  • Anita

    Karin – du siger det meget rammende; at holde sig til ét produkt og så blive ved med det. En smule gammeldags efter min mening, men så er der jo så mange andre garnbutikker, som passer lidt bedre til mig :-)

    Stine – måske vil din oplevelse af stedet være anderledes. Det passede bare ikke helt til mig ;-)

  • Anna Mørup

    Kære venner, jeg har det på hjerte at hjælpe fattige kvinder i Rumænien, med garn og strikkepinde, jeg er aktiv i Dansk Balkan Mission, wwwbalkanmission.dk, en kristen organisation.
    og har lige været på en missionstur dernede, jeg mødte kvinderne, på deres hjemmebane, og så deres nød, de ønsker hjælp til selvhjælp, og derfor har Balkanmissionen bedt os hjælpe med garn og strikkepinde, til disse kvinder,det er fattige sigøjner kvinder det drejer sig om, og alt slags garn er kærkomment, strikkepinde i alle størelser også.
    med kærlig hilsen til dig, fra Anna Mørup, anna.m@privat.dk

  • Anita

    Anna – dit budskab er hermed bragt videre, i og med, at jeg lader kommentaren stå :-)

  • Jytte Brændgaard Jensen

    Tilfreds kunde!
    Hver gang og det er efterhånden mange gange, har jeg fået en grundig og god hjælp på Grønhøj Garnlager. Jeg er også kræsen m.h.t. kvalitetsgarner og har ofte købt Peru wool til mange lækre trøjer både til familien og som bestillingsopgaver. Akrylgarnerne er der også blevet hentet en del nøgler af,- jeg strikker dem op til firkanter og syr dem sammen de kendte tæpper til hjælpearbejdet i Indien. Afdelingen med Alpaca har et tilfredsstillende udvalg. Med venlig hilsen Jytte Brændgaard Jensen