Nu ligger Tim Christensen og Dizzy på mit skrivebord, klar til at tage med på langfart, når den tid kommer og det er ikke uden grund, den slags musik skal med. Jeg elsker nemlig, når han synger for mig!

Jeg har hørt et sted, at man godt må bruge kvindelist…

Han er, efter min mening, Danmarks fedeste komponist, og endelig er han på vej med nyt musik.

Jeg smiler stille af fryd og glæder mig til at kunne købe endnu en CD med den slags toner, der efterhånden har fulgt mig i tykt og tyndt, igennem de sidste mange år. Jeg blir’ aldrig træt af Tim Christensens musik, uanset den kalder sig Dizzy Mizz Lizzy eller bare hans eget navn!

Han er ren balsam for min sjæl…

I øjeblikket tæller vi ællebælle, min ven og jeg. Nettet er rimeligt undersøgt for muligheder, som tiltaler os begge, og vi er indtil videre endt op med to skønne pletter i Danmark, hvor vi kan restituere og slappe af i smukke omgivelser.

Niels Bugges er det ene sted. Scheelsminde er det andet.

Det ene sted lokker med herlige oplevelser som god mad og vin, svømmetur fra morgenstunden, massage og en mulighed for at smutte til Skagen, som ligger “lige om hjørnet”. Det andet sted byder på naturskønne områder og smukt indrettede annekser inde midt i skoven, hvor vi snildt vil kunne finde sjælefred, så ligenu handler det om lyst, behov og den rette dato.

Skulle du have kendskab til- og erfaring med andre smukke perler i Jylland, som fortjener et ekstra kig, så tøv endelig ikke med at smide et link afsted. På den måde kan vi udvide vores horisont og måske blive lidt klogere :-)

Billeder er lånt fra begges sites.

Det drysser med blade og lige om lidt gløder naturen. Lyset bliver anderledes og jeg vil være der med mit nye legetøj. Der skal knipses og sanses, for er der noget jeg virkelig gør, når jeg fotograferer, så er det at sanse.

Det føles nærmest som om, jeg har fået et ekstra øje, når jeg har et kamera med mig. De to jeg i forvejen har i hovedet bliver mere opmærksomme end ellers og det tredje øje viser mig så dét, de andre ikke opfanger i første omgang. Jeg tænker i billeder og forsøger hele tiden at få mig selv længere ud over kanten, når jeg vil have det rigtige udtryk frem. Det kræver tålmodighed altsammen.

Det gør det også at vente på min nye bedsteven. Jeg venter med længsel, for jeg ved, at der ligger en masse skønne oplevelser forude og venter. Både helt for mig selv, men også med andre fotoentusiaster.

Igår fik jeg vist lokket min dejlige ven ind i syndens hule og det endte med, at han nu også snart står med et funklende nyt kamera i hænderne. Jeg fralægger mig dog ethvert ansvar for Dankortets ubarmhjertige brænden op i helvede, for det var heldigvis ikke mig, som styrede det. Han var nysgerrig nok til at spørge ind til og så kan det gå så gruelig galt ;-)

Med lidt held i sprøjten kan vi smutte en tur ud i det fri på lørdag. Hvis ellers kameraerne kommer og vejret holder. Vi håber på det bedste…

D. 6 september købte og betalte jeg et sæt Clover-nåle på Ebay. Ikke så meget som skyggen har jeg set til dem endnu og jeg er ved at være en smule gnaven på sælgeren (turbofreek22 – til din information). Hun har 100% positiv feedback på sin profil, så jeg har været godtroende og satset fuldt ud, men det lader til, at hun enten ikke har sendt pakken afsted eller at den er gået tabt undervejs.

Jeg har korresponderet med hende via mail og hun giver udtryk for, at hun gerne vil sende mig en ny omgang nåle, så nu venter jeg igen igen. Jeg ved sgu ikke… jeg er blevet en anelse skeptisk, må jeg indrømme.

Endelig er vores fælles legeplads tilbage ved normalen og den kan nu pinges. Det kan godt hjælpe at skrive til ham der styrer det skidt ;-)

Du er en modig person der lever i nuet. Du har en indre drivkraft, der giver dig styrke til at kaste dig ud i det ukendte. Trods de nederlag du oplever på din vej, fokuserer du på det positive, som du opnår ved din satsning. Du er meget impulsiv og spontan og gør noget ud af at bruge din tid fuldt ud. Du er typisk typen der taler lang tid før du tænker.

Testen “Hvilket ordsprog er du?” er taget på Facebook og det passer vist egentlig ret godt på mig. Det fortæller bare ikke helt i detaljer, at jeg idag bruger min tid fuldt ud på at drive på sofaen, fordi jeg er dødtræt. Det fortæller heller ikke, at jeg sommetider er som en lukket bog, når jeg tænker, før jeg taler og det fortæller slet ikke, at jeg nogle gange er en tøsetøs, når der skal prøves noget nyt.

Jeg tror, jeg snupper den oppefra og ned ;-)

Far har aldrig været typen, der har ringet for at få en sludder for en sladder. Han er af den gamle skole, hvor telefonen kun skal bruges til vigtige formål og det skal gøres kort. Andet koster jo penge!

Sådan er det ikke længere. Ganske vist holder han stadig samtalen kort, men efter at jeg skrev mit telefonnummer og navn ned på et stykke papir til ham forleden, så har han ofte ringet mig op for lige at høre, om jeg er stået op. Noget han iøvrigt også gør til sin “kæreste” hver morgen. Han ringer også til hende i løbet af dagen for at spørge, hvad hun laver, når hun ikke lige er ved hans side, og han gør det om aftenen, for at sige godnat.

Han har virkelig forandret sig på nogle punkter, men måske handler det også om, at han savner det herhjemme. Han taler stadig om at komme hjem, men har nu nemmere ved at affinde sig med, at han er nødt til at opholde sig hos specialisterne lidt endnu. Det er, trods alt, dem, der ved bedst og han ved det.

Jeg er nået til et stadie, hvor jeg både glæder mig- og frygter den dag, han skal hjem.

Jeg glæder mig på hans vegne og jeg glæder mig rent egoistisk, fordi der så igen vil være liv i huset på skråningen. Jeg glæder mig også til at se, hvordan hans egen reaktion vil være. Jeg håber et sted, at nogle flere brikker vil falde på plads for ham og at det vil fremme bedringen, men samtidigt frygter jeg også, at han vil lave små ulykker. I værste fald finde ud af, at få én af de fire biler startet, selvom vi fjerner nøglerne til dem, for vil han ud at køre, så skal han nok finde en løsning. Også selvom vi alle vil lægge biler til og køre ham, hvorhen han vil.

Jeg er næsten sikker på, at vi kommer til at mønstre den største “skræmmekampagne” vi overhovedet kan mobilisere, for at få ham til at forstå, at han kan gøre stor skade på sig selv og andre, hvis han vil ud i verden og dyrke sin frihed i en bil. Tiden skal jo nok komme, hvor han igen kan få lov at træde på speederen uden andres indblanding.

Det nåede jeg, endnu en gang, at få fortalt ham, efter at vi havde været igennem den sædvanlige “Jow jow… sår’n er dét jo…“, da han ringede til mig for lidt siden for at spørge, om jeg var stået op og om jeg, vigtigst af alt, havde fået min morgenmad!

Jeg nåede også at lave en “aftale” med ham; hvis han må skælde ud over min manglende lyst til morgenmad, så må jeg også skælde ud over hans manglende lyst til varm mad til frokost. Noget for noget ;-)

Jeg har lige sunget duo med selveste Bryan Adams – LIVE!

Der var liv og glade dage, hujen, piften, klappen og sang for alle pengene. Summer of ‘69 blir’ ALDRIG for gammel. Tusind tak fordi du ringede Pernille!