Jeg kommer vidt omkring
I min “ferie” har jeg både været på biblioteket og på AroS-udstilling, hvor jeg debatterede kunst med Frede. Jeg har været et smut i de smukke varme lande, hvor jeg ingen kvaler havde med heden – overhovedet! Jeg har været på rejser, som viste mig en masse skønne gemmesteder, ingen anden nogensinde før har set magen til og jeg har talt volapyk med de indfødte.
Jeg har virkelig været vidt omkring, men kun i mine nattedrømme.
Nu sidder jeg så her, flere timer efter opvågning, med et stadig pudekrøllet ansigt og skum i det nyvaskede hår og føler mig sådan lidt Ahhh. Tænk, at jeg kan komme rundt og opleve S fantastiske ting og ikke skulle betale en rød reje for det.
Hvornår er det sengetid igen?



























fre. 1 aug. 2008 kl. 10.41
Jeg ville gerne have haft dine drømme, jeg drømte min mormor døde og jeg vågnede stortudene kl halv fire.. tror du jeg kunne falde i søvn igen
Det skal lige siges at hun er meget syg og tæt på døden, men det var uhyggeligt at drømme.
fre. 1 aug. 2008 kl. 11.06
Dejlige drømme du har, kunne godt tænke mig at låne dem pt. Mine er ikke så sjove ;-(
Du smutter jo snart ud i sommerlandet sådan IRL, så rigtig god tur.
fre. 1 aug. 2008 kl. 12.09
Jeg skal gerne lige prøve at telepatere et par stykker af dem i Jeres retning. Der er næsten ikke noget værre, end at vågne op og være ked af det.
Karin – jeg ved endnu ikke hvilken dag det blir’, men tak skal du have ;-)