- og lige om lidt, så gør jeg det samme. Godnat sol, godmorgen måne…

I øjeblikket strikker jeg med et garn som består af 60% alpaca, 30% merino uld og 10% silke.

Det er, mildest talt, det ondeste garn i hele verden, hvis man har den mindste form for fnuller allergi. Jeg har jo prøvet det før, men havde lykkeligt glemt alt om dets rædsomme evne til at genere både øjne og næse, når partiklerne hvirvler rundt i luften ved den mindste berøring, men jeg fortsætter lidt endnu, fordi det er så dejlig blødt.

Er der noget jeg selv kan gøre, fx. under vask, så garnet ikke fnulrer slet så meget, når jeg er færdig med at strikke af det?

Hjemmet er opryddet og i nogenlunde stand, efter omstændighederne. Jeg lugter ikke mere af død gnu og weekenddovenskab og det nyindkøbte tøj ligger klar på lillebrors seng, så han kan prøve det, når han kommer hjem om en times tid.

Resterne fra mit likørorgie ligger klar til ham i køleskabet. Store søde brombær, lige til at putte i munden og nyde på det groveste. Han elsker dem!

Jeg satser på at kunne nå lidt kaffe og strik, inden han kommer. Der skal lades op med stilhed, så ørerne bedre kan bære den speedsnakker, som plejer at træde ind ad døren hver anden søndag.

Der er altid så meget at fortælle. Ikke nødvendigvist fordi han får oplevet vildt og voldsomt, men mere fordi der altid er en masse, han lige har glemt at fortælle mig i ugens løb. Så skal der jo samles op.

Det er helt okay med mig. Jeg er lutter øren, så kom du bare :-)

Man skal i dén grad være en dygtig pilot, for at kunne klare sådan en landing!

Eller hvad med denne her, hvor der kun er 400 meter landingsbane at gøre godt med. Jeg tror lige, jeg havde kastet op af skræk…

Begge fundet på TGT.

- det er ikke mig. Jeg nægter at overgive mig!

Forkølelsen er ubeskrivelig ligenu og er vel egentlig, som en ganske almindelig forkølelse er det, så intet tudefjæs herfra. Jeg kan stadig smile og grine med hovedet fuld af snot og jeg smider mig ikke i sengen med dyne over.

Måske pudser fluen også næse…

Udenfor er det nemlig flot vejr og jeg har sandelig tænkt mig at smutte ud i det – stopfodret med Kleenex, Strepsiler, Kan Jang, kamillete og næsespray. Så let får den mig altså ikke ned med nakken. Nå!

Den var helt gal fra morgenstunden.

Svælget var fyldt med fastsiddende snot, så jeg skyndte mig at sluge fire styks Kan Jang i en ruf, akkurat efter foreskrifterne på glasset. Så fyldte jeg halsen med kamilleblomster og herefter blev en Strepsil lagt under tungen.

Den gik bare ikke.

Jeg nåede ikke at stoppe forkølelsesudbruddet i tide, så nu vander øjnene og kindtænderne klør som bare pokker. Halsen er rå som sandpapir og det kilder i ørerne. Joo, den er god nok. Forkølelsen er ankommet, men ikke om den får lov at påvirke mit gode humør ;-)

Langsom har min lørdag været. Fyldt med strik, radiolytning og en pokkers masse tanker om ensomhed (ikke i en skidt forstand) kontra tosomhed. Jeg nyder jo at være mig selv og har da også forlængst overskredet min egen singlehedsrekord, men ville indimellem også ønske, jeg havde en skulder at lægge mit ansigt ind til på sådan en dag som idag, hvor man snildt kunne slappe lidt af i solen og sige ingenting.

n jeg kunne lave mad til og/eller med, én som strækker sine arme ud og trækker mig ind til sig, én som kunne værdsætte forskelligheder, istedet for at se dem som problemer og én, som kan rumme hele mig, som jeg er. Kort sagt, så har jeg tænkt de tanker, jeg har tænkt mindst tusinde gange før.

Det kommer der ikke en kæreste ud af, men det gør godt at kradse lidt i nogle gamle ar, for at se, om de bryder op igen og det gjorde et enkelt af dem, må jeg indrømme. Et gammelt ar, der på overfladen har været stenhårdt, men som med en negl, kunne kradses op, så det blødte ret så kraftigt endda.

Jeg ved godt det bedste vil være, at få lukket såret med et plaster så hurtigt som overhovedet muligt, men ligenu kan jeg ikke finde et, der passer i størrelsen. Måske har jeg slet ikke lyst til at finde et, men bare lade det bløde lidt endnu. Måske transporterer blodet skidtet med ud…

Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til, men jeg ved, at jeg stadig kan overraske mig selv. Ikke mindst i tankerne. Lige idag tænker jeg nemlig ikke, at jeg skal lade gå, hvad ikke vil blive. Jeg tænker heller ikke, at jeg bare skal lade være med at tænke. Tværtimod. Måske er det netop dét, der skal til. At jeg giver mig selv lov at tænke. På ham.

Så det gør jeg lige :-)

Imens jeg følte mig særdeles godt underholdt af Vild med Dans, farvede aftensolen himlen ligeså gylden som det pureste rav. Det gav mig forhåbninger om, at de kommende aftener må indeholde nogle fantastiske solnedgange, som kan beundres heroppe på toppen af bygningen. Måske med kameraet i hænderne. Det ville være en skøn måde at få taget afsked med sensommeren på.

Nu har himlen fået en gradient af dybblå og jeg lukker min altandør. Luften er blevet lidt for kold for bare arme, så jeg vil putte mig under et tæppe og tage et kig på net-tv. Herefter er der vist plads til en enkelt film. De langsomme franske er gode på sådan en fredag aften.

Hav en rigtig god én af slagsen :-)

Just hjemkommet med sovsepletter på min hvide bluse (dog ikke min yndlings), kan jeg ikke lyve mig fra at have været på visit hos far, hvor middagen lød på stegt lever, kartofler og superlækker sovs.

Nu er jeg tanket op med godt humør, eftervéer af grin i mundvigen og massevis af sorte, fuldfede og søde brombær til mit forestående likørprojekt.

Iøvrigt gjorde jeg alvor af at følge den lyst jeg fik, da jeg slog et smut over til Uffe i formiddags for at læse dagens indlæg. Sådan ser himlen ud, hvor min far bor. Næsten ikke en eneste sky for solen. Uhm…

Nu er jeg klar til at indtage sofaen med en jordbærdrik for voksne. Det kan vist ikke undgåes at nævne, at Vild med Dans starter op igen og naturligvis skal jeg da se det. Jeg har ingen kvaler med at vælge side, for jeg ser udsendelsen direkte på TV2 og smutter så bagefter over på DR’s net-TV for at se Talent 2008.

Hvor svært kan det være altså… ;-)