Han så ualmindelig træt ud, manden, der kom ind på grillbaren med sin kone og sin adoptivdatter foran sig. Jeg tænkte det kunne være varmen, der var steget ham til hovedet, men jeg skulle snart blive klogere.

Efter ti sølle minutter, var jeg selv på nippet til at spørge både konen og barnet, om vi ikke skulle lege stilleleg i dobbelt så lang tid, som det havde taget dem, at drive mig ud på yderkanten, med deres skærebrændere og se-mig-hør-mig attitude. Du kender dem sikkert. De er enormt støjende, meget påtrængende og har ikke megen situationsfornemmelse… men manden havde tilsyneladende vænnet sig og da det blev for meget, selv for ham, købte han en stor is og lagde i hånden på barnet (som så fik stoppet munden fuld) og konen fik sin mobil at lege med. Så var der ro!

Jeg fik sgu egentlig så ondt af ham, den stakkels mand. Så er sommervarmen altså intet, set i forhold til. Man kan blive ulideligt træt af så meget andet…