I Holstebro er der ikke så meget som én eneste solstråle at spore idag. Himlen er fuld af skyer, vinden er frisk og jeg har slet ikke ord som kan beskrive, hvor meget jeg nyder det efter de sidste dage med en krop, som gik fuldstændig i baglås rent fysisk.

Efter blommerovet hos min far igår, var jeg nok klar over, at det ikke var sagen at vende hjem til en kvælende hed lejlighed, så istedet smuttede jeg en tur i parken, hvor jeg vidste, jeg kunne finde skygge og luft under de store træer.

Næste gang tager jeg dog brød med, for jeg hørte godt den slet skjulte fornærmethed, da de skuffet svømmede væk. Skræppende, brokkende…

Idag kan jeg holde til hvad som helst. Også til at poppe en mousserende hvidvin, spise et jordbær til og læse lidt mere om ham, der engang skal være vores konge.

Manner, det er altså livet det her. Uhmmm :-)