Vi har været dygtige

Igår var vi dovne. Idag har vi været ren Rasmus Modsat. Bilen er blevet vasket og blankpoleret og den lune luft har sørget for en nænsom føntørring. Alt har passet til punkt og prikke og lillebror fik klappet håret fladt af Bedstefar. Ja.

Men først var der Goddaw og fællesfrokost, inkl. de sædvanlige morsomme fortidsminder som skulle vendes. Så var der kaffe og snak med dem, som kom forbi, og så gik det ellers løs med autosæbe, vandslange og vinyl make-up. Afslutningsvist fik førerkabinen et lavendelpist, men ikke af mig. Far syntes der skulle sættes en fed prik over det funklende i og dét blev der så.

Jeg havde desværre glemt at fortælle ham, at jeg kvalmes af lavendel…

Så blev det sandelig kaffetid igen og ned gled denne gang et stykke marmorkage, som vi fandt på vejen, da bilen skulle prøvekøres og nu er vi så hjemme igen efter en hel dag i det bedst tænkelige selskab, vi kan forestille os.

Jeg er blevet nogle strikke- og hækleopskrifter rigere, lillebror er godt mør i betrækket og begge er vi fyldt til bristepunktet med den summende følelse af velbehag i særklasse. Hvordan kan man have det anderledes efter en god lang dag, hvor lattermusklerne er blevet motioneret mindst ligeså meget, som resten af kroppen. Uhmnnnn… :-)

  1. Gitte siger:

    Marmorkage….. uha det var lige før jeg tissede lidt i bukserne af grin. Så kan det da ikke blive mere jysk :oD

  2. Anita siger:

    Nej nej, hvis det havde været vandbakkelser, S kan du tale om at være jysk. Tror jeg ;-D

  3. Gitte siger:

    Jyde og marmorkage hænger uløseligt sammen :oD.

  4. Anita siger:

    Så ved du, hvad du skal servere for mig, hvis jeg skulle komme til at savne Jydeland :-D

  5. Joan siger:

    Lyder som en hel perfekt søndag

  6. Anita siger:

    Dét var det bare :-)

  7. Gitte siger:

    Ved slet ikke om man kan få marmorkage her i hovedstaden :oD

    Nu vil jeg sende et kys på panden, og se om jeg ikke kan falde i søvn, er stadig helt oppe og køre over fodboldkampen… :oD

  8. Søren siger:

    Læs lige hvem der har bagt denne marmorkage:
    http://www.zoommagazine.dk/img/artikler/marmorkage-art7461.jpg

  9. Søren siger:

    Det har
    http://www.rolfenstein.dk/kokken/Displayview.asp?key=5

  10. Letten siger:

    jeg købte engang noget rengøringsmiddel med lavendel – FJ!!

  11. Anita siger:

    Hvaffor en fodboldkamp? :-D

    Nu håber jeg ikke nogen tror, jeg er vild med marmorkage. Det var bare dét der var i kiosken. Jeg vil faktisk meeeget hellere ha’ en jordbærkage :-P

    Letten – jeg kan næsten forestille mig den syntetiske kvalmende lugt…

Hvad har du på hjerte?