Rift om brød og blomster
Vi var ikke sene til at blive enige om at skære lidt brød og smutte ned i anlægget for at fodre ænderne, der var så sultne, at lillebrors finger endda røg med i næbbet på den mest grådige andrik.
De gik tæt på, rigtig tæt på, og mange var så sultne, så de ikke var bange for at hoppe op ad os for at få fat i brødet. Andre var dog lidt mere forsigtige og skulle ikke nyde noget…
Efter fodring begav vi os rundt i den lille del af parken, dér, hvor jeg så sjældent kommer, men lillebror kendte heldigvis alt til de hemmelige steder og var ikke fedtet med at vise mig nogle af dem.
Helt derinde, hvor krattet samles om ørerne på én, løb en lille bæk så fin.
Træerne skyggede perfekt og vandets rislen var næsten mere, end en fyldt blære kunne klare, så jeg måtte under stor beklagelse træde af på naturens vegne, men det er ikke sidste gang, vi kravler ind i den grønne hule. Det er helt sikkert. Næste gang tager vi en klemme og en juice med…
I anlægget står de største rhododendron jeg nogensinde har set. De tårner op imod himlen med flere meters højde og er tæt pakket med blomster og selvfølgelig var der rift om dem, som kunne nåes fra jorden.
Jeg fik også mine med mig hjem. Tre styks plus en stor jagtedderkop, som blev klasket i en ruf! Sådan noget kravl er ikke velkommen her hos mig og dør hurtigere, end de kan nå at spæne med de otte ben.
Nu står den på nem aftensmad. Marineret flanksteak m. kartoffelbåde og mager bearnaisesovs. Jeg er den, der er smuttet…
fre. 30 maj. 2008 kl. 19.07
Ih, tak for den tur rundt. Det er ved at være et stykke tid siden jeg har været i anlægget, men minderne pressede sig lige på.
Vidste du at fiskene i laksetrappen er lige så vild med brød, som ænderne? :p
fre. 30 maj. 2008 kl. 19.47
Mona – det glæder mig meget, at du nyder billederne fra din gamle by :-)
Ja, det vidste jeg godt de var, men der var ingen som bed på idag. Vi havde ellers gemt lidt brød til dem, som vi smed ud, men nej… vi havde ikke held med at se dem ;-)
fre. 30 maj. 2008 kl. 21.04
Sjovt! Jeg er faktisk født i Holstebro, men har aldrig boet der.
Det gør min mormor til gengæld, og jeg tilbragt mange dage der – har også været nede i byen, men anede ikke, at der er et anlæg. Hvor er der smukt!
fre. 30 maj. 2008 kl. 21.10
Sikke hyggelige oplevelser I har haft i anlægget.
Jeg kan også huske dejlige oplevelser med at fordre ænder samen med sønnike. Da vi boede i Allerød, lå der en lille sø over for vores hus, og ænderne fandt hurtigt ud af, at de kunne få brød hjemme hos os. Så de kom hver dag og ventede på, at vi kom ud med posen, og var vi ikke hurtige nok, traskede de helt ind i entreen, når døren stod åben.
fre. 30 maj. 2008 kl. 21.13
Annette – uha, det er meget større end dét, du kan se på billederne her. Det er inddelt i forskellige små og store parker og om vinteren er der kunstigt is på søen. Der ligger også en lille pavillon (restaurant), hvilket faktisk var min allerførste arbejdsplads, da jeg var teenager. Det er lidt sjovt at tænke på idag :-)
Madame – arj hvor er det festligt med de selvinviterede ænder. De er dælme da kloge :-D
fre. 30 maj. 2008 kl. 21.49
Dejlige billeder, Anita.
Elsker også at komme i anlægget. Kom der tit da jeg barn og nu kommer jeg der så med mit eget barn. Og han elsker det, lige så meget som jeg selv gjorde da jeg var lille…. Har i prøvet at stå på skøjter dernede om vinteren ?
fre. 30 maj. 2008 kl. 22.01
Rikke – der er også mere end skønt dernede. Jeg har ikke haft skøjterne på, men det har ungerne og de elskede det! :-)