Det har vist sig at være en rigtig god investering at holde sig indendøre idag. Ikke så meget som antydningen af svedperler eller ubehag har der været hos mig og kunne jeg gentage det imorgen, så gjorde jeg det gerne, men den går ikke.

Vi har mæsket os i saftdryppende pærer og sunde sodavand (light saftevand+danskvand) og vi har set film til den store guldmedalje. Jeg har fået bragt en smule mere orden i min garnkurv og blomsterne på altanen er nippet, imens de stadig stod i skyggesiden.

Nu er solen så nået om på stue- og altansiden og vores, efterhånden store, tomatplanter elsker det! De suger al varmen til sig og vokser flere og flere blomster til og når solen går i seng iaften, så kræver de at få tørsten slukket med store mængder vand.

Vi andre har meldt os helt ud af soldyrkernes klub og har sænket de kraftige liftgardiner og om ikke så længe, står den på grillpanderistede Tullebøller. Meget kan snildt klares indendøre, når bare man er solforskrækket nok ;-)

Så ramte vi lørdag, min alltime-favorit dag, og den er som skabt til syslerier…

Denne kurv fra byens museum ligner til forveksling min egen, der er fyldt med halv- og helfærdige projekter, garnnøgler i alle regnbuens farver plus et hav af løse opskrifter, som krøller mere og mere i hjørnerne.

Men nu er det slut. Der skal styr på sagerne!

Opskrifterne skal sættes i plasticlommer, som jeg gjorde det forleden, da min fars “kæreste” leverede en ordentlig bunke af samme fra diverse blade og bøger. Måske skal jeg endda investere i en noget større kurv, for ellers er jeg slemt bange for, at jeg ender op med et ligeså rodet resultat efter ganske kort tid, men det blir’ ikke nu.

Det er allerede alt for varmt i luften, efter min pivede mening, til at bevæge sig udenfor, så jeg bliver herinde, hvor der er kølig skygge.

Jeg regner med, at det vil blive min faste base resten af dagen og jeg gør det heldigvis med god samvittighed, for imorgen skal vi ud under åben himmel sammen med Dragonerne og vi glæder os stort!

Tre styks topdygtige artister er i Aalborg iaften for at gi’ den hele armen. Jeg er helt sikker på, at tagene letter, når A.G. har brølet sit sædvanlige:

ER I DERUDE?

Så er fjollehovedet badet og puttet og ligger nu og sover med solvarme kinder…

… men inden da, har han også nået at spise en ordentlig portion aftensmad, som efterfølgende blev brændt af med en times intens Michael Jackson-dans på stuegulvet, efterfulgt af fodbold på plænen og endnu flere små blomsterplukkerier til sin heldige mor.

Imens han har underholdt sig selv, har jeg sørget for at få gjort alle de små ting, som jeg ved, jeg ikke orker imorgen, når det bliver varmt igen. Jeg mangler dog at få bund i vasketøjskurven, men den når jeg nok en anden dag, hvor luften er en anelse køligere. Intet haster.

Det gør kaffen heller ikke. Den er ikke blevet kold endnu, så nu vil jeg læne mig tilbage og prise mig lykkelig for, at dagen har været så superduber dejlig. Rigtig god fredag aften til dig :-)

Vi var ikke sene til at blive enige om at skære lidt brød og smutte ned i anlægget for at fodre ænderne, der var så sultne, at lillebrors finger endda røg med i næbbet på den mest grådige andrik.

De gik tæt på, rigtig tæt på, og mange var så sultne, så de ikke var bange for at hoppe op ad os for at få fat i brødet. Andre var dog lidt mere forsigtige og skulle ikke nyde noget…

Efter fodring begav vi os rundt i den lille del af parken, dér, hvor jeg så sjældent kommer, men lillebror kendte heldigvis alt til de hemmelige steder og var ikke fedtet med at vise mig nogle af dem.

Helt derinde, hvor krattet samles om ørerne på én, løb en lille bæk så fin.

Træerne skyggede perfekt og vandets rislen var næsten mere, end en fyldt blære kunne klare, så jeg måtte under stor beklagelse træde af på naturens vegne, men det er ikke sidste gang, vi kravler ind i den grønne hule. Det er helt sikkert. Næste gang tager vi en klemme og en juice med…

I anlægget står de største rhododendron jeg nogensinde har set. De tårner op imod himlen med flere meters højde og er tæt pakket med blomster og selvfølgelig var der rift om dem, som kunne nåes fra jorden.

Jeg fik også mine med mig hjem. Tre styks plus en stor jagtedderkop, som blev klasket i en ruf! Sådan noget kravl er ikke velkommen her hos mig og dør hurtigere, end de kan nå at spæne med de otte ben.

Nu står den på nem aftensmad. Marineret flanksteak m. kartoffelbåde og mager bearnaisesovs. Jeg er den, der er smuttet…

Selvom det nogle steder vinder en del, så er luften frygtelig varm. Vi søger helt automatisk ind i skyggen, når vi kan, og glæder os over, at de nyindkøbte og monterede hørgardiner holder solens stråler ude.

Tanken om at smutte en tur i anlægget ligger lige for, for der er endnu mere luft og skygge at hente. At der ydermere er skønt med blomster ligenu, det gør bestemt ikke stedet ringere, men skal vi afsted, så blir’ det idag.

Fra imorgen og frem til søndag formiddag har vi ingen bil (søster skal låne) og jeg ved allerede nu, at jeg ikke orker at tage gåturen derned, hvis termometret sniger sig op på 30 grader. Så blir’ jeg hellere indendøre, så jeg ikke får det skidt.

Jeg har iøvrigt opdaget, at jeg ikke er nær så hårdt angrebet af varmen, hvis jeg bare holder mig indenfor. Så slipper jeg for sved på pande og næse og min egen kropstemperatur ligger på et fornuftigt leje, men bevæger jeg mig udenfor én eneste gang, så er skaden sket for resten af dagen.

Gad vide, om jeg er den eneste, der har det sådan?

Det forlyder, at Venstre nu er på vej med et retsudspil som går ud på, at børnechecken skal kunne tilbageholdes, hvis et eller flere børn pjækker.

Jeg venter spændt på at se, hvordan de vil tjekke, om barnet virkelig pjækker…

Jeg ved ikke, om jeg skal græde eller grine, men uanset hvad, så synes jeg alligevel, det er en tand for meget med de 28 varmegrader, de har lovet os her i vestjylland idag. Weekenden byder på 30 grader og så er jeg vist ikke så venligtstillet mere.

Helt ærligt, så gider jeg det jo ikke. Ikke S varmt og slet ikke, når vi bor oppe på 2. sal uden mulighed for at kunne rykke ud i egen have med skyggesteder og en lille vind her og der. Havde vi nu bare kunnet dét, så ville det ikke være nær så slemt, men sådan ser vores verden altså ikke ud.

Varmeprognosen betyder også, at jeg er nødt til at smutte ud og investere i nye foldegardiner idag. De gamle er røget ud én efter én, så nu er der intet tilbage til at skærme os for solen. De billige fra Ikea har udtjent sin værnepligt godt, men nu er det på tide at skifte til nyt og bedre, uden at skulle betale en bondegård for det.

Det burde kunne lade sig gøre ;-)

Jeg har lige set det skønneste TV-program på DR1.

Hjertevarmt, åbent og ærligt fortæller par om, hvordan de mødtes, blev forelskede i hinanden, blev adskilt op til flere gange over en årrække, for til slut at finde sammen igen – for good – og det sætter selvfølgelig en hel bunke tanker igang i mig…

Næste afsnit kommer torsdag kl. 20.30. Det kan varmt anbefales.