Har du ikke set denne storslåede og temmeligt følelsesladede film, så har du chancen på mandag kl. 22.00 på DR1. Jeg så den i 2004 og kommer aldrig nogensinde til at glemme den igen…

Jeg skal da lige love for, at jeg fandt min grænse idag. Også med så meget eftertryk, så jeg aldrig gør det mere. Aldrig mere en gågade fyldt med mennesker til Open by Night, når jeg sejler.

Aldrig!

Mit lokal-TV summer i baggrunden og det er meget muligt, at det er fyldt med velmenende nødhjælpsopråb idag, men ligenu overdøver Rasmus Nøhr det og jeg har simpelthen truffet en lynhurtig beslutning om at yde mig selv den nødhjælp, som jeg har brug for.

Og altsammen blev det gjort på grund af den lettelse jeg følte, da jeg talte med min chef i telefonen og alt heldigvis stadig var fryd og gammen. Jeg blev så lettet, at det resulterede i et blomsterraid hos gartneren, hvor starten på en hyggelig altan blev grundlagt. Og veninden grinede så højt og skønt, som kun hun kan gøre det, da hun hørte om det for kort tid siden.

Hun synes vist, jeg er fuldkommen tosset…

Drømmene om selv at så blomsterne, er indtil videre blevet skrinlagt. Behovet for noget akut skønt at kigge på derude på altanen, var så presserende, så jeg ikke kunne vente på spirer, skud og potteflyt. Iøvrigt synger vejrfuglen om gode varmegrader i weekenden, så jeg forventer at have en sommerklar hyggekrog derude i løbet af ganske kort tid.

Så skal der drikkes kaffe, surfes på den bærbare, læses magasiner og strikkes og når jeg får ondt i min dertil indrettede, så rejser jeg mig op og går ned på gaden og giver mig selv den mini-gåtur, som min hjerne og krop har brug for, for at helbrede sig selv.

Nødhjælp eller ej, så er man altså nu engang nødt til at starte med sig selv, hvis man skal kunne hjælpe andre ;-)

Overskriften antyder et par af de anti-spam ord, som jeg tidligere har brugt, når der skulle kommenteres her på siden. De måtte dog lade livet, da bloggen blev opdateret til en nyere version af Wordpress og tingene ikke rigtigt ville spille sammen.

Flere har imidlertid givet udtryk for at savne de sjove og positive ord, når de skulle kommentere, og særligt har ordet Tågræs været nævnt. Det er dét ord, som har fået flest bemærkninger med på vejen alle mulige steder fra, fordi de fleste pr. instinkt ved, hvad det betyder.

Der er da heller intet, som at gå i dugvådt græs med bare tæer…

Nu har jeg så givet koderne en skalle og ordene er tilbage på bloggen. Der er endda kommet nogle nye til, så nu kan du igen få en god og måske sjov oplevelse, når du kommenterer. Føl dig bare fri :-)

På TV2 viser de fødsler og man skal sikkert have prøvet det, for at kunne blive fuldstændigt grebet af det, så klumpen i halsen hober sig op, men…

… jeg var pludselig bare nødt til at smutte ind ved siden af og kysse den drengefod, som engang har været ligeså lillebitte og blød…

Imorgen eftermiddag vrimler det med skolebørn som har ferie. Det er sidste mand som lukker og slukker og så skal aftenerne leges mørke og morgenerne soves væk. Det er helt, som det skal være.

Lillebror hentes af sin far imorgen aften og så ser jeg ham ikke igen, før vi når hen til søndag, men selvom jeg får masser af alenetid, så betyder det ikke, at jeg skal ligge på den lade side.

Jeg forventer, at jeg finder kræfter til, endnu en gang, at få ryddet altanen for de potter, havestole, tørrestativ og pottemuld, som har forvildet sig derud siden jeg sidst ryddede op og så skal det nye væg-klapbord monteres på muren.

Dertil har jeg en halv aftale med en anden blogger som tilbød sin assistance, mod at få en kop kaffe fra en Moccapige. Selvfølgelig slog jeg til og sagde Ja Tak…

Jeg har derudover en lille forsigtig drøm om at få købt nogle blomster, som skal sættes i både fletkurve og den murede altankasse, men det kommer altsammen an på vejret. Hvis solen kommer, så skal der helt sikkert ske noget.

Men alt skal passes ind med en krop, som hælder til snart den ene side, snart den anden. Alting skal foregå i et roligt tempo og med bittesmå skridt og selvom jeg sommetider synes, det er langt lettere at isolere mig fra en roterende omverden, så er det jo ikke ligefrem det bedste.

De næste dage skal være rolige og først og fremmest mine egne. De skal bruges én time ad gangen og fyldes med dét, som jeg kan holde til, uden at blive helt tummelumsk.

Det skal nok blive godt, trods alt. Det er jeg ret sikker på :-)

Du hører ligenu én af de fyrede medarbejdere her på TV2’s radiokanal. Det gør du dog ikke, fordi vi skal, men fordi vi har lyst!

Det er da en bemærkning der vil noget og jeg bed øjeblikkeligt mærke i den. Den er en blanding af stolthed, men også en ganske lille smule teenageagtig oprør, set med mine øjne, men jeg forstår dem nu så godt…

Min søster har lavet et nyt topbanner til sin blog og det er ikke mindre end billederne med de skæve huse, som jeg tidligere har nævnt. Jeg er mere end vild med dem og har været det, lige siden jeg så dem første gang!

De er skønne, pjankede, uformelle og fyldt med herlig fantasi og så appellerer de til den tossede side af mig. Det siger nok ikke så lidt ;-)

Katten har efterhånden vandret så længe omkring den varme grød, så den har lavet en dyb fuge i gulvet. Mine bange anelser var mange, men nu er det langt om længe kommet frem – TV2 radio lukker og slukker.

Ganske vist lader de en anden radiostation opkøbe den, men da samtlige medarbejdere på TV2 radio er blevet fyret, blir’ radioen aldrig mere den samme, hvis ikke de får mulighed for at fortsætte den sjove tone det nye sted. Jeg synes ærlig talt det er synd og skam.

TV2 radio har altid haft det gode humør med fra morgen til aften og i weekenderne var der kræs for øregangen i form af interviews om de lidt dybere ting end lige Storebæltsbroen, kidnapning og strejke. Der var dagligt fis og ballade og rigtig godt musik og hvor skal jeg nu lige finde et sted, hvor samme letfordøjelige tema eksisterer?

Og hvorfor snuppede de ikke bare TV2 News i stedet…!?