Jeg har altid haft svært ved at finde billeder til mine vægge.

Der er ikke mange billedmotiver, jeg direkte forelsker mig i og derfor hænger der da også kun familieportrætter i min stue på nuværende tidspunkt. Selvom det efterhånden er mere end 2 år siden, jeg flyttede ind heroppe på 2. sal og mine stuevægge kan synes ‘tomme’, så må jeg også nødvendigvis følge min indre kræsenpind, hvis jeg skal kunne føle mig tilfreds.

Det er mig ikke helt ligegyldigt, hvad jeg skal kigge på og frydes over og det behøver ikke at være malerier, som skal glæde mit øje. Plakatbilleder kan, efter min mening, være ligeså gode at hvile øjet på, hvis det er med motiver, som kan sætte noget igang i mig. Kilde min fantasi og prikke til min inspiration.

På vores tur til kunstmuseet forleden dag, fandt jeg en plakat, som jeg forelskede mig i, men hvor det skal hænge i fin ramme, ved jeg endnu ikke. Jeg tror dog ikke, det bliver i stuen.

Det viser forskellige hunkøn i forskellige tidsaldre og det fascinerer mig. Jeg synes billedet er stærkt.

Et andet billede jeg forelskede mig dybt og inderligt i, var et billede min søster engang malede og som var inspireret af Anette Andersens skæve huse. Desværre nåede jeg ikke at få knipset min søsters maleri, inden det blev solgt, men jeg har spurgt så mindeligt, om ikke hun kunne tænke sig at male et nyt til mig på et aflangt vandret lærred, da det var det sjoveste og smukkeste maleri, jeg nogensinde har set!

Det ville hun godt, med tiden, og jeg vil, uden at blinke, give rigtig godt for det, for det passer så ualmindelig perfekt til lige præcis mig, fordi jeg selv er så skæv i det. Jeg vil elske at ligge på min sofa og kigge på det i halve timer…