Som tidligere nævnt, så gik turen idag til byens kunstmuseum.

Jeg har ikke været her i umindelige tider og for lillebror var det absolut første gang. Han slugte alle indtrykkene med stor appetit og studerede alverdens kunstnerier med øjne… og mund, for der skulle jo snakkes om det hele.

Sær glaskunst…

Så er vi i Afrika…

Et stort jubel lød fra hans lille mund, da han åbnede op for Undrerummet.

Et sted med massevis af små og store oplevelser, der både kan give ondt i maven, vågne nætter og en hulens masse at tale om, for forklaringer måtte der til, så alle disse døde dyr og mennesker, masker og farlige grønne frøer kunne konsumeres til andet og mere, end en flyvsk fantasi.

Der var dog én ting, som gik igen ved hans opmærksomhed – babser overalt!

Der var det sjove omvendte rum…

Og så fik han jo endelig hilst på skelettet i gulvet. Dog med nogen forsigtighed.

Det har været en kæmpestor oplevelse for en lille dreng på 7 år og jeg er spændt på, om han kan sove i nat.

Det er dog ikke mig, som skal bekymre mig om mareridt, for ligenu er han hos sin Bedste. De to planlagde i al stilhed, at han trængte til at være lidt hos hende og det passer mig egentlig temmelig godt. Så kan jeg nemlig få slappet lidt af og tilbringe aftenen med mig og kun mig.

Jeg er sikker på, at Bedste er klar til at afgive ham igen imorgen formiddag, for med det køb han gjorde af en skinger fløjte, så forestiller jeg mig levende, hvor mange gange han vil prøve på at blæse trommehinderne ud, inden hun får lagt den op på øverste hylde.

Hun er selv ude om det ;-)