Det gjorde godt at tale med lægen for et øjeblik siden. Hun vidste lige nøjagtigt, hvilke spørgsmål der skulle stilles, fordi hun kender mig og min familie så godt, og ved, hvilke problemer vi har måttet tumle med i de sidste 4 år, og så mente hun iøvrigt også lige, vi skulle tage os en lille snak om det hele.

Det kan meget vel være den nye folkesygdom, stress, som vælger at drille mig ligenu. Det er hun næsten sikker på, men vi er også nødt til at udelukke andre sygdomme, inden konklusionen står lysende klar. Hvad der så derefter skal gøres, det tager jeg til den tid.

Ligenu skal jeg ihvertfald slappe af og have min morgenkaffe.

Senere i formiddag har jeg en aftale med min søster og hendes printer og så kører jeg videre ud i samfundet. Jeg har en kaffeaftale på mit hjertes arbejdsplads og det bliver så dagens allersidste af slagsen. Aftaler skal der ikke være for mange af ligenu, for jeg er nået til det punkt, hvor jeg ikke helt kan overskue ret meget andet, end at tage én ting ad gangen.

Og det er så dét, jeg gør nu. Nu er jeg nået til den kaffe…