Jeg var klar!
For en halv time siden, ringede min mobil. Da jeg besvarede opkaldet, hørte jeg en velkendt stemme og på et splitsekund, var jeg S meget klar. S meget på!
Desværre fandt jeg bare ingen til at passe lillebror, så jeg kunne komme i aftenvagt. En vagt på det sted, hvor mit hjerte stadig ligger og banker…
Anita ~
fre. 8 feb. 2008 kl. 13.44 ~ Kommentarer (6)
fre. 8 feb. 2008 kl. 14.40
v for den, kan den yndige og filejsen ikke nappe lillebror
fre. 8 feb. 2008 kl. 14.48
Gitte – den yndige er desværre ikke mere sammen med filejsen (øv) og hun er booket til anden side idag. Min mor kan ikke træffes og så måtte jeg pænt takke nej. Men de lovede at ringe igen en anden god gang – sålænge jeg kan ;-)
fre. 8 feb. 2008 kl. 14.50
HHHH den ungdom……
Er sikker på, at de snart har en god vagt til dig igen :o)
fre. 8 feb. 2008 kl. 15.42
Ja, det må du nok ha’ lov at sige, men når jeg tænker godt efter, så har hun jo nok tendensen som sin mor:
- at blive forelsket, sværge evig tosomhed for så, før eller siden, at finde ud af, at det nok ikke liiige var det sundeste at befinde sig i…
Mon ikke vi alle har prøvet det før eller siden ;-)
PS. nu glæder jeg mig til at se, hvem der S skal være min “svigersøn” :-D
fre. 8 feb. 2008 kl. 15.47
Aej, hvor surt, når nu du gerne ville. :-)
fre. 8 feb. 2008 kl. 15.51
Ja, det var ret pudsigt at jeg, på den dag hvor jeg bloggede om dovenskab kontra at holde sig igang, blev budt på lidt afløservagt derude – men de ringer igen. Det er jeg stensikker på!
Der er altid sygdom og den enes død, den andens brød, hvis man kan kalde det dét ;-)