Jeg siger ikke noget
Dette er den sidste hjemmedag for yngstes vedkommende. Han hoster næsten ikke mere, men snotter dog stadig, og nu, hvor jeg kan tillade mig det, så tager vi lige den famøse for-en-sikkerheds-skyld dag i hjemmet.
Det kræver dog lidt at styrke sig på, når munden flyder og ørerne stadig er en smule ømme af al den palaver fra de sidste dages tosomhed med masser af tid til snak, snak og atter snak – og så lige en gang fløjten fra morgen til aften.
Idag postulerer han stolt, at han er lynende klog og at TV-lægen siger, han rigtig gerne må spise chokolade, fordi man bare blir’ endnu klogere af det.
Jeg tror lige jeg tager mig en mundfuld kaffe, så jeg ikke kan sige noget…
Anita ~
tors. 31 jan. 2008 kl. 08.56 ~ Kommentarer (4)
tors. 31 jan. 2008 kl. 09.33
Man kan godt trænge til at hvile ørerne lidt en gang imellem :-) og det er klogt at drikke lidt kaffe, før I vikler jer ind i teorier om chokoladens sundhed :-)
Ha en god dag og pøj pøj med de næste jobansøgninger, godt du ikke tog det andet job.
tors. 31 jan. 2008 kl. 11.26
Lene – det ville jo, når jeg skal være ærlig, være en teori, selv JEG ville kunne gemme mig bag, når jeg én gang i mdr. bliver så skrækkeligt chokoladesyg ;-D
Tak for god dag og pøj pøj og ja, jeg kunne pt. ikke forestille mig et værre sted at arbejde, end dér. Jeg har ikke engang hørt fra dem endnu, så mon ikke de kunne mærke mit mishag mod stedet…
God dag til dig også.
tors. 31 jan. 2008 kl. 11.33
Ja, det er ufatteligt, så mange ord der kan komme ud af sådan en lille mund. ;-)
tors. 31 jan. 2008 kl. 11.49
Ja, måske skulle jeg alligevel have stoppet den ud med chokolade ;-)