Hvis dørklokken ringer om aftenen, så er jeg straks påpasselig med at se igennem min dørspion. Efter at verden er blevet skingrende sindsyg, så tør jeg ikke låse op, uden at have fået overbevisning om, at det gode står udenfor og vil ind.
Her til aften ringede den så og som sædvanligt kiggede jeg igennem kighullet og fik gladeligt øje på min far, som var kommet forbi til en kop kaffe og en henkastet sidebemærkning om, at kontrollen hos lægen idag gik godt. Der blev givet nogle fif til tossede narrestreger indenfor krejlerbranchen (jeg tror gerne han ser, at jeg fører “arven” videre) og til gengæld lærte jeg ham at skrive en SMS og derefter sende den afsted.
Vi brækkede os synkront af grin over de samme vittigheder, de samme historier fra gammel tid og sagde i de små pauser helt ligegyldige små ord som:
… ja ja, sår’n er dét jo… jow jow…
… og så talte vi lidt om det vi så på TV og sipning af kaffekopper kunne høres som en hyggelig baggrundslyd midt i den gode stemning.
Det er så hygsomt, når far er i sit gode lune. Sår’n er det jo… jow jow…
Ulla - 14. januar 2008 - kl. 22.07
Han lyder som et dejligt menneske din far, jeg smiler stadig helt op til begge øre. Det lyder bare så hyggeligt.
Anita - 14. januar 2008 - kl. 22.26
Ulla – det er han også. Ligeså vel som han har sine trælse sider, så har han også de gode, sjove og dejlige.
Sår’n er det jo ;-)
Iøvrigt, så er det en utrolig dejlig blog du har. Den smutter jeg lige over og kigger nærmere på :-)
margrethe - 14. januar 2008 - kl. 23.30
Hvor det lyder som en rigtig hyggestund. Det er godt at det kan lade sig gøre :)
Olines - 15. januar 2008 - kl. 08.34
Dejligt med en hyggestund med den nærmeste familie! Det lyder til i har samme humor:)
Anita - 15. januar 2008 - kl. 08.39
Vi har så godt som den samme humor, men jeg tror også vi smitter hinanden. Når den ene griner, så griner den anden også. Når den ene kigger på den anden med et fnis på vej, så går der ikke lang tid, førend vi begge griner.
Det er skønt, er det :-)
Therese - 15. januar 2008 - kl. 10.29
Så déeeeet….eller….Så déeet jo godt noook……Argh blir’ helt desperat når jeg hører det :-D
Anita - 15. januar 2008 - kl. 10.33
Therese – ha ha, det siger vi så aldrig her, men jeg kan en sjælden gang godt komme i tanke om at skrive det :-D
Therese - 15. januar 2008 - kl. 10.36
Det er nok min opvækst på sydsjælland, der har sat sine spor. Der siger de det konstant :-)
Anita - 15. januar 2008 - kl. 10.51
Og så er vi atter engang ude i noget med sprog og geografi, hvilket jeg synes er rigtig interessant.
Måske er det landsdækkende, når vi siger “Nå!” eller “Nå, men…” :-)