- at lukke hele festen af med en glad omgang Volf Duo in public.

Jeg er stadig helt og aldeles forgabt i forsangeren og blir’ drønforelsket, hver gang jeg kigger på ham og selvom jeg godt ved, han er gift og-alt-det-der, så er han altså stadig hvinende sød og gadedrengefræk, når han smiler med hele ansigtet og rundhåndet deler ud af sine knus. Jeg var heldig at få én af dem en aften i fjor…

Jeg prøver at blive træt, så jeg kan komme i seng for at sove, men … det er ikke let, når, du er så smuk og dejlig ;-)

- det må være den tilstand, jeg befinder mig midt i ligenu.

Når det fysiske overskud udmunder sig i de adskillige succesoplevelser, jeg har haft idag, så kan det kun ende med at give lykkefølelse i den sidste ende. Min samvittighed er ren, smilet bredt og mavefølelsen bedre end god. Og vi har haft en strålende dag, lillebror og jeg…

Ikke så meget på grund af den regn og storm, som stille og roligt er gledet ind over byen, som timerne er skredet frem, men mere på grund af alt det, vi har foretaget os sammen indendøre. Det har i allerhøjeste grad være dét, man kalder; kvalitetstid! En tid, som jeg af forskellige årsager ikke har kunnet yde helt så godt, som jeg gerne ville, men de sidste to dage er det lykkes mig.

At gå i seng med en salig fornemmelse af, at være en god og dejlig mor, dét påkalder virkelig en lykkefølelse, så det batter…

Imorgen skal jeg se ind i et par øjne, som også gør mig ør af lykkefølelse. Bare tanken om at jeg er så rig, at kende et så smukt og godt menneske, det er næsten mere end jeg kan forstå, men det er vel heller ikke altid, man behøver at forstå ting, tanker og følelser.

Ligesom jeg heller ikke helt kan forstå, hvorfor jeg ligenu har lyst til at gå op til spisebordet og skabe mig et slot af Moon Sand. Det behøver jeg vel egentlig heller ikke. Jeg er jo bare så skide lykkelig…

Jeg har skrevet om det før, børneprogrammerne fra svundne tider, men nu kan de sørme også ses på nettet til stor jubel for mig og lur mig, om ikke også der skulle sidde flere af I andre derude, som vil elske at rejse en tur til barndommens land, hvor vi sad i skrædderstilling foran tossekassen og nynnede med på intromelodierne.

Bonanza er blevet til i samarbejde med DRs Kulturarvsprojekt, som har fokus på at sikre DRs programarkiver via digitalisering, samt at øge anvendelsen af arkivernes indhold. Bonanza blev åbnet d. 16 januar og løber over 12 uger, hvor der kan stemmes om det bedste program indenfor forskellige kategorier. Den nuværende kategori, Børn, varer de næste 5 dage, så du kan sagtens nå at se dine gamle yndlingsudsendelser lidt endnu.

Værsgo’ at gå helt Bonanza og så rigtig god fornøjelse :-)

Her til formiddag var vi et smut forbi lægen med mig, men da det ikke tog mere end et par minutter, gav hun sig tid til at tale lidt med lillebror, som hun kun ser en sjælden gang.

Det var skønt for mig at kunne trække mig lidt tilbage og lytte til deres snak om hjertedød og hjernedød og at man faktisk godt kan få et nyt hjerte, hvis ens eget er sygt. Det er et emne, han går en del op i lige i øjeblikket og som jeg har prøvet at forklare om på en måde, så selv han kunne forstå, men han syntes alligevel lige, han hellere måtte vende det med én, som garanteret havde mere forstand på det.

Jeg er glad for, hun tog sig den tid til ham…

Dette er den sidste hjemmedag for yngstes vedkommende. Han hoster næsten ikke mere, men snotter dog stadig, og nu, hvor jeg kan tillade mig det, så tager vi lige den famøse for-en-sikkerheds-skyld dag i hjemmet.

Det kræver dog lidt at styrke sig på, når munden flyder og ørerne stadig er en smule ømme af al den palaver fra de sidste dages tosomhed med masser af tid til snak, snak og atter snak – og så lige en gang fløjten fra morgen til aften.

Idag postulerer han stolt, at han er lynende klog og at TV-lægen siger, han rigtig gerne må spise chokolade, fordi man bare blir’ endnu klogere af det.

Jeg tror lige jeg tager mig en mundfuld kaffe, så jeg ikke kan sige noget…

Så er det slut med at være serviceorgan. Ikke mere saftevand, smurte madder, creme på tørre kinder og vaseline på en rød og øm næsetip. Nu er patienten puttet og jeg forlanger ro i mine ømme ører. Tv’et byder ikke på noget, der er værd at bruge tid på, men så er det jo heldigt, jeg selv fandt et par guldklumper i pulterkassen.

Nu skal resten af aftenen bruges på Matador og hvis jeg kender mig selv ret, så ryger første del af natten vist også med. Det gør dog ikke det mindste, for jeg er i godt selskab og ka’ sove længe imorgen ;-)

Når man elsker peberrod og ikke har lært at begrænse mængden af det på et stykke med roastbeef, så skal det uvægerligt give vand i øjnene på ti sekunder og en næsestiver af de helt grimme…

Lillebror hoster stadig en smule, men hygger sig trods alt. Han troner på toppen af sin køjeseng med dyne, pude, håndmadder, saftevand og ikke mindst filmskatte fra pulterkassen. Herinde i stuen tusser Rullemarie rundt og gør sit arbejde i gulvhøjde og imens hun gør dét, så kan jeg jo passende lige smide et indlæg på bloggen.

Vejret er ikke noget at råbe hurra for. Ganske vist åbenbarer den blå himmel sig, når ellers de grå skyer gider at forføje sig, og ind imellem titter solen da også frem, men det er stadig ikke et vejr, vi gider bevæge os ud i. Idag er lysten til indehygge i højsædet og så får den på alle tangenter med det, vi bedst kan li’.

Jeg har kigget på vejrudsigten for weekenden og det ser ud til, at DMI endnu ikke har opdaget, at solen rent faktisk vil skinne for fuld skrue på fredag. Det ved jeg så tilfældigvis, at den vil gøre, for jeg får nemlig et dejligt besøg. Et bord på Café Utopia er bestilt og så er der dømt middag for 4 personer, med al den grin og spas vi plejer at lægge for dagen, når vi er samlet, og uh, hvor jeg dog glæder mig!

Jeg glæder mig også til at tale fredag nat igang, herhjemme i min sofa, og efterfølgende at kunne kravle under dynen med et stort bredt smil på læben. Det vil garanteret også blive sådan et, jeg vågner op med lørdag morgen…

Der er generelt så meget at glæde sig til, så min krop sprudler af fryd og overskud. Det er bare om at udnytte det og NU skal der gøres rent! ;-)

Søvnen er generelt en smart opfindelse. Den sørger for at krop og sind får hvile og på den måde lader den de legemlige batterier op til en ny sprød dag.

James McAdam har dog også været smart med sine opfindelser. Nu kan børnene sove lidt mere festligt, moderen kan sove mere trygt med forsvarsarsenalet lige ved hånden og kan tilmed vågne op med en lidt skønnere pudekind.

Godnat og sov godt, siger jeg bare ;-)