Vi er heldige heroppe på 2. sal. Vi har stjerner på himlen hele døgnet rundt. Selv når det er forbandet smukt solskinsvejr udenfor, så lyser stjernerne op på den blåblå himmel og endda i forskellige farver.

Jeg har haft næsen udenfor og det er slet ikke så koldt, som det ser ud til. Ihvertfald ikke med uldfrakken helt ned til knæene og pelskraven godt oppe om ørerne. Farven sort, bliver så dejlig lun i solskin, ikke at forglemme.

I aften kommer der endnu flere stjerner på himlen og de enddog meget smukkere end dem, vi kan se fra vores køkkenvindue og jeg glæder mig. Såsnart jeg har fri, så suser jeg afsted og rammer min søster og den øvrige familie med et ordentligt Godt Nytår og en hulens masse BOM overalt.

Jeg vil stå midt ude under det hele, når klokken slår 24 og så vil jeg huske at ringe og skrive til dem, som jeg har kær og til alle Jer, som har fulgt mig igennem det sidste år, måske endda flere af disse, vil jeg gerne sige:

Pas rigtig godt på dig selv og dine kære. Husk især at beskytte de små og hold så ellers godt på hat og briller. Vi ses på den anden side ;-)

I 2007 var jeg forelsket og prøvede sågar at bo sammen med en mand for første gang i flere år. Det viste sig hurtigt, at vi var ligeså forskellige som sort/hvid og det holdt da også kun nogle måneder – men vi forblev hinandens hjertevenner og elsker stadig hinanden meget højt.

I 2008 befinder der sig måske en anden til mig derude et sted, men jeg venter ikke. Forcerer intet. Heller ikke selvom jeg nu og da længes. Nu gælder det ensomheden og bliver der plads til tosomhed, så får den lov at komme på prøve – i al stilfærdighed…

I 2007 viede jeg mit arbejdsliv til mennesker, som af forskellige årsager var havnet i lort til halsen. Jeg har været gift med mit job og har strukket mig længere, end jeg egentlig kunne, hvilket både har givet mig overskud og stressede perioder. Det sidste har nu fyldt mere og mere sammen med følelsen af, ikke at kunne gøre tingene godt nok pga. for meget papirnusseri og dokumenter til staten.

I 2008 har jeg et ønske om at arbejde med det samme, men mest med mennesker og ikke papirer. Min tanke om at blive enten fængselsbetjent eller Sundhedsservice sekretær er skudt i sænk, så nu kværner hovedet forfra med at få nye ideer.

I 2007 havde jeg nogle børn, som udviklede sig med lynets hast. På hver sin måde naturligvis. Den ene spurtede frem i skoleregi og blev dygtig til alt, han rørte ved. Den anden har altid været superdygtig, men havnede desværre i dårligt selskab gang på gang. Uanset hvem af dem, som er kommet til mig med problemer, har jeg gjort mit ypperste for at hjælpe. Også selvom det var svært, når følelserne virkelig har været i klemme.

I 2008 er jeg her stadig for dem og hjælper alt hvad jeg kan. Måske skal jeg endda hjælpe den ældste med at flytte og så kommer nervøsiteten, for så har jeg ikke mere styr på, hvem hun omgåes af engle og dæmoner. I skrivende stund træder vi ind i det nye år med en dæmon hængende over os, men vi er i fuld gang med at få den manet i jorden.

I 2007 har jeg ikke helt været mig selv i perioder. Jeg har haft mange ups and downs, flere end jeg plejer, og hver gang har det forundret mig, hvor meget sorg og fortvivlelse, et menneske kan blive ved at bære i sit hjerte. Hvor mange byrder skuldrene egentlig er i stand til at bære i længere tid – måske er det derfor jeg har så forbistret mange myoser ;-)

I 2008 skal jeg såmænd sikkert bære endnu flere, men jeg bliver stærkere for hver gang. Jeg lærer noget om mig selv, mine medmennesker og systemet vi lever i. Jeg ved, hvilke tråde jeg skal trække i på nogle områder og på andre er jeg stadig helt lost og ligner et stort spørgsmålstegn.

Jeg føler, at 2007 har været et skæbnesvangert år for min familie. Det har været et enten-eller år. Enten har det været godt eller også har det været skidt og mellemtingen har tit og ofte føltes som værende ikke-eksisterende, selvom det sikkert ikke passer helt, men midt i det hele, har jeg haft nogle fantastiske kolleger og venner, som har bakket op, når jeg har haft det svært i hjemmelivet.

Jeg har fået flere nye venner på bare ét år, men jeg har også stadig de gamle. Jeg cuttede kontakten til én af dem, da jeg ikke kunne hjælpe mere, end jeg i forvejen havde gjort. Jeg stod frustreret på sidelinjen og så skuden gå ned, ganske ganske langsomt og jeg var ikke i stand til at redde en hel familie. Det gjorde fandme ondt!

De reddede heldigvis sig selv efter rum tid og så var jeg på pletten igen, for at støtte. Det manglede da bare andet!

Idag, på årets sidste dag, synes jeg ærlig talt at 2007, langt det meste af tiden, har været ét stort røvhul mod os, men jeg tror også samtidig, at jeg ved et tilbagekig overreagerer. Det har jo netop også været et godt og rart år, hvor vi har rykket og udviklet os og jeg ved, at vi før eller siden kan få et spritnyt år, med knapt så mange udsving, som vi har oplevet i år. Måske ikke nu, men så senere.

Så kom bare an 2008 – jeg er helt klar til at tage imod dig med. Væbnet til tænderne med lykken i den anden hånd :-)

At stå op kl. kvalme om morgenen kan altså mærkes i hele kroppen, når de første 12 timer er passeret. De næste timer har nu gjort mig overtræt, med hyperaktivitet til følge, men nu er jeg godt på vej til at klaske sammen som en våd karklud.

Den går bare ikke, for jeg skal have aftensmad – som så bliver anden gang jeg får noget at spise idag.

Der har simpelthen ikke været tid til det på jobbet. Underbemandingen har været tæt på at kollapse efter en omgang selvmordstrusler, overvågning, nytårsvrede alkoholikere som ikke har erkendt misbruget og en hurtig opvågning, da vi måtte skille to slagsbrødre ad. Jeg indrømmer det gerne; idag undrede jeg mig ganske kort over, hvad fanden jeg dog lavede derude!?

Dagen har været benhård at komme igennem, men nu kan jeg tage mig en velfortjent slapper. Imorgen viser jeg mig ikke før kl. 15, så det må afføde en god lang kreativ aften og en ditto morgen og formiddag. Julepynten skal væk og hjemmet skal gøres klar, til ungerne kommer hjem i det nye år.

Men allerførst, så er det vist tid til en let Capacchio…

- så hopper vi ind i år 2008 og der skal gøres forberedelser til alt det sjove.

Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at vi bliver skudt afsted med nogle øredøvende brag af dimensioner, for de er allerede begyndt at give os en forsmag på, hvad der venter os derude.

Jeg har trukket gevinsten af at arbejde både dén aften og også aftenen efter, så vi skal have forberedt os på at få gjort arbejdsgangen så nem, som overhovedet muligt, da vi kun er to mennesker til at tage vare på gud-ved-hvor-mange beboere og brugere af stedet.

Dog bliver vi sikkert nødt til at trække lidt på hovedvagterne (de som sidder i et glasbur og holder øje med, hvem der kommer og går), for ellers er jeg bange for, at vi ender som fladmaste inden klokken slår 23 og vi haster hjem til vores familier, for at få det allersidste med. Folk er muntre og glade på sådan en aften, men den ‘gode’ gamle vane med at drikke sig halvt fordærvet hænger stadig fast, selvom de nu er ædru, så det vil kræve, at vi er 120% på, for at undgå afstikkere.

Både af den våde flaskegrønne slags, men også de som vælger at springe ud af vinduerne for at feste…

Nattevagten har heldigvis lovet at møde ind lidt tidligere, så vi kan smutte lidt før. Det er kotyme på stedet og det priser jeg mig lykkelig for, men det gør jeg også når jeg ser, hvem jeg skal arbejde sammen med. Vi svinger nemlig godt med hinanden som kolleger og det betyder meget for mig.

Lige præcist dén aften :-)

Mit hovede vågnede kl. 04.15 og mente helt klart, det var på tide at stå op.

Min krop er så slet ikke vågnet endnu. Hænderne vil ikke makke ret og derfor taber jeg da også meget af det, jeg går rundt med. Fødderne vender tilmed helt forkert og lever sit eget liv og jeg er ret sikker på, jeg må være et ømt syn.

Men det er ikke så skidt, at en kop kaffe ikke kan råde bod på min manglende koordinationsevne. Kaffemaskinen er lige voldsom nok at sætte i sving for en enkelt kop og derfor har jeg snuppet mig en Instant i en snæver vending. Smagen bliver jeg vist aldrig helt dus med, men det er bedre end ingenting. Det er koffein!

Idag skal der jobbes indenfor normal tid og det passer mig fremragende. Så skulle der være en lille chance for, at jeg kan få handlet lidt ind på vejen hjem, inden butikkerne lukker ned de næste nytårsdage. De dage, hvor jeg også skal arbejde – sig mig, får det da aldrig en ende? ;-)

Og så varer det heller ikke så længe, inden lillemanden kommer hjem igen.

Jeg har ikke savnet den lille kriger voldsomt og inderligt, det har jeg haft for meget om ørerne til, men jeg kan godt mærke, at det kommer nærmere, som dagene skrider frem.

Uha, som jeg glæder mig til at snuse til ham igen. Mit lille afkom…

- altså arbejder fra 10 til 18. Så skal det pinedød være virkelig nødvendigt, for det bliver aldrig nogensinde mit favorit-arbejdstidspunkt!

Ligenu føler jeg mig fuldstændig fladmast. Føler jeg har været på job siden kl. 7 imorges og jeg var tilsidst ved at blive kvalt i fuldskab, skyhøje promiller, vrede mennesker og lugten af dødelig sygdom. Idag blev det virkelig for meget og vist mest fordi min krop slet ikke kunne finde ud af at arbejde så skævt.

Nu skal det gøre godt at kunne fyre op for lidt Trentemøller (undskyld underbo), sippe lidt kaffe og ellers lade aftenen gå med noget så hjerneudtømmende som at strikke. Det kan jeg lige holde til ;-)

Det ser ikke for godt ud, når man tager et kig ud af vinduet her til morgen og det fordrer i dén grad til at blive indendøre, hvor der er varmt og godt. Jeg håber de mener det samme, når jeg om ikke så længe entrer glasdørene ude på jobbet. Jeg synes ikke helt, jeg har lyst til at trave skoven tynd i gummirøjser.

Ikke lige idag…

Idag er det lørdag og der er plads til at være spontan. Kaffen er rigelig, TV’et underholder med film og der er ikke mulighed for hverken at hænge i en telefon for at tale med læge, socialrådgiver, andre behandlingssteder eller at gøre klar til fysioterapeut, huslæge og øvrige møder. Elastikken kan strækkes næsten ligeså lang, som det skal være.

Måske får jeg ligefrem tid til at give dem et lag tæsk i Trivial Pursuit ;-)

- med Indiemusik og mental røgelse. Nu skal der hygges med et par Livsstykker og så skal der soves timer ind, til en ny sprød dag tager sin begyndelse.

Må du få en rolig og behagelig nat. Så vil jeg prøve at få det samme ;-)

Jeg er gået i ét med Trentemøller og svæver nærmest rundt i min egen lille Indie-boble.

Måske skal man have en lille forkærlighed for techno for at kunne holde musikken ud, men så er det da godt, jeg har det, for jeg elsker hans elektroniske musik. At komme til en koncert med ham, er jeg sikker på, ville være ligeså stor en oplevelse for mig, som at være til én med Larsen. Bare på hver sin måde…

Men det bliver ikke ved med at gå, så inden det ender med at jeg sidder i skrædderstilling, går i psykedelisk trance, ryger en hellig gedeost eller dét, der er værre, så har jeg fået åbnet for posen med pistacienødder, hældt lidt sodavand op i et glas og er ellers klar til at se den film, som jeg slukkede for igår.

Jeg behøver jo ikke gå i seng på denne side af klokken 21 ;-)