Søde gys
Mine intentioner om at komme i seng i ordentlig tid gik fløjten, da jeg satte musikken igang og jeg burde jo have vidst det.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, for jeg opdagede nemlig, at jeg stadig får de små søde gys i hele kroppen, når jeg lytter til ham her, som iøvrigt ligner den første dreng, jeg kyssede på pigetoilettet i 3. klasse.
Stadig en vældig nydelig herre, hvis du spør’ mig… altså ham i videoen ; – )
Anita ~
fre. 30 nov. 2007 kl. 23.23 ~ Kommentarer (2)
lør. 1 dec. 2007 kl. 03.19
Er lige kommet hjem efter en VIDUNDERLIG aften i byen. Var først til den mest FANSTASISKE koncert med Marie Carmen Koppel. Hvad kan jeg sige, gåsehud, sommerfugle i maven og tårer i øjnene, hun er vidunderlig. Derefter en tur på Drop Inn med en ordenlig gang heavy rock, så nu er hele systemet rystet godt igennem ;) I forlængelse til din blog, så er det utrolig hvor sådan en “musiktur” kan gøre underværker for sjælen…
lør. 1 dec. 2007 kl. 07.15
Gitte – det lyder som en helt fantastisk aften. Maria Carmen Koppel er en virkelig dygtig sangerinde med en stemme, der kan blæse alt og alle omkuld. Jeg overvældes hver gang af stemmens styrke!
Godt du er gået ind i weekenden med good vibes. Det er dig vel undt :)