Selvom vi som personaler ved, at vores brugere/klienter er hårde ved sig selv, dag efter dag, uge efter uge og år efter år, så kan det ikke undgå at påvirke os, når vi hører om et dødsfald indenfor “vore rækker”.

Vi har behov for at tale om personen, mindes de gode stunder vi har haft med denne og finde de fjollede ting frem, som kan få os til at grine lidt midt i sorgen.

Vi forundres altid for et kort øjeblik, men vi er jo også kun mennesker med hjerteblod. Idag oplevede vi det desværre igen igen…