Koldt koldt koldt
På trods af en radiator der gør, hvad den kan, for at varme mig op, så er jeg en rigtig frossenpind. Fingrene er iskolde, tæerne ligeså og den tå jeg slog for nogle uger siden, gør ondt som bare pokker – igen.

Nogle dage er jeg mere kold end andre og så er der kun én ting, der kan hjælpe på det; et langt varmt bad!
Hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at få taget hul på det vilde garn, for tredje gang, så skal fingrene ikke være stive og umedgørlige, men tværtimod varme og smidige, for det er stadig bøvlet at strikke med et garn, hvor tusinde hår stritter ud til alle sider.
Det kunne også være mig, der stadig ikke er så velbevandret udi strikningen. Det er selvfølgelig en mulighed ; – )



























tirs. 30 okt. 2007 kl. 10.31
Jeg gad fandme godt at jeg ku strikke. Det er sejt – Jeg elsker piger der strikker og ryger pibe..
tirs. 30 okt. 2007 kl. 10.59
Michael – når du siger det sådan, så kommer jeg uvægerligt til at tænke på en lesbisk Femølejr. Ikke at der er noget galt med det, tværtimod, men altså… ryge pibe!
Det kan slet ikke finde ud af, som jeg heller ikke kan finde ud af at strikke ordentligt :-P
tirs. 30 okt. 2007 kl. 14.15
Håber solen skinner på dig, at du har fået varmen igen, at du ikke er helt viklet ind i garn, og at tåen arter sig :)
Sidder her og kikker ud i Dyrehaven, solen skinner og skoven er S SMUK, S SMUK.
tirs. 30 okt. 2007 kl. 14.33
Solen skinner dejligt, men luften udenfor er iskold her. Jeg har lige snuppet mig en time på øjet og er klar til at hente lillemanden fra fritteren – men han er ikke klar til mig før kl. 15.30.
Sådan kan det gå ;)