Det er naturligvis typisk; bedst som man går og glæder sig for vildt til Rullemarie skal ankomme hos os, bliver det selvfølgelig på et tidspunkt, hvor vi ikke er hjemme. Posten har forsøgt at aflevere hende idag, men måtte tage hende med sig igen og så kan jeg ellers hente hende på posthuset imorgen.

Tålmodighed lønner sig, tålmodighed lønner sig, tålmodighed lønner sig…

Det er kvarter siden hun ringede. ldstebarnet. Jeg kunne ikke høre en hujende fis af, hvad hun sagde, fordi hun råbte så højt af glæde og jeg måtte dysse hende en smule ned, for at kunne forstå de ord, hun så gerne ville have frem.

JEG SKAL VRE STORESSTER IGEN!

Og så jublede jeg fuldstændig vildt og voldsomt med. Lykønskede både hende, hendes far og hans kone. Glædede mig inderligt på deres vegne og blev pludselig skruk igen – for en kort bemærkning. Den slår aldrig fejl…

Hun blir’ en fantastisk storesøster og han blir’ en rigtig god far. Det véd jeg : – )

På trods af en radiator der gør, hvad den kan, for at varme mig op, så er jeg en rigtig frossenpind. Fingrene er iskolde, tæerne ligeså og den tå jeg slog for nogle uger siden, gør ondt som bare pokker – igen.

Nogle dage er jeg mere kold end andre og så er der kun én ting, der kan hjælpe på det; et langt varmt bad!

Hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at få taget hul på det vilde garn, for tredje gang, så skal fingrene ikke være stive og umedgørlige, men tværtimod varme og smidige, for det er stadig bøvlet at strikke med et garn, hvor tusinde hår stritter ud til alle sider.

Det kunne også være mig, der stadig ikke er så velbevandret udi strikningen. Det er selvfølgelig en mulighed ; – )

Idag fik jeg meget bestemt at vide, at jeg har fortjent at gøre noget godt for mig selv og det har jeg så gjort. Sådan!

Igennem en veninde fik jeg en form for åbenbaring, et lyspunkt i en travl hverdag, hvor lysten til at gøre rent ikke ligger som nummer et på min favoritliste. Jeg er normalt ikke den, som springer over, hvor gærdet er lavest, men idag så jeg en mulighed for at gøre det – med ren samvittighed ganske vist og så er det slet ikke så tosset igen.

Jeg har simpelthen bestilt en hushjælp, som kommer når jeg kalder. Imens jeg er på job, sørger hun for at komme rundt i alle hjørner og på alle gulvflader, så her er rent og frisk, når jeg kommer hjem. Hun vil lette mit forkvaklede forhold til støvsugning helt enormt og give mig mulighed for at bruge den energi jeg har tilbage, når arbejdsdagen er endt, på de mennesker, jeg allerhelst vil bruge den på – nemlig mine unger!

Ikke flere støvbolde til mig. Tak!

Dog er hun ikke et levende menneske, min nye hushjælp. Hun er en robot, en støvsugerrobot, og jeg ved endnu ikke helt, hvad hun skal hedde, men måske har du lyst til at hjælpe mig?

Når jeg har en fridag, kan jeg sagtens komme i tanke om at bruge lidt af den på at Stumble. Det bringer mig frem til sider, jeg aldrig selv ville have fundet og det kan undertiden give et boost til en tankegang, der er blevet lidt rusten i det – og så er det i øvrigt en glimrende overspringshandling…

Skærmmanipulation – lad være med at klikke vinduet større!

Billeder af en barsk virkelighed

Papirsjov

Piktogrammer – se først, læs bagefter!

Kattevækning

Skønne vægdekorationer

Hvem er dummest?

Her kunne jeg sagtens slå mig ned – for evigt!

Han kom listende i natten med sin dyne og pude i favnen og en forsigtigt vækkende stemme:

… mor, må jeg ik’ godt sove her hos dig?

OM han måtte? Det er flere år siden, vi sidst har sovet i samme seng, så det var kun hyggeligt at ligge næse mod næse og tale om lidt af det, en lille dreng drømmer om, om natten. I nat var det ikke noget rart, det gættede jeg mig lynhurtigt til, eftersom han aldrig før har kommet og spurgt om en soveplads på den måde.

På trods af lidt for megen nattepludder, fik vi dog alligevel nogle timers søvn i øjnene. Det blev morgen og han puffede blidt til mig med ordene:

… mor, du snorker altså, så nu står jeg op. Er det okay?

Og jeg som troede det blev mig, der skulle fortrække til sofaen, dersom han er et lille rodehoved, når han sover. Sådan blev det ikke, men jeg var konstant bevidst om hans tilstedeværelse natten igennem, så jeg er en smule træt ligenu.

Det er et okay offer for en hyggelig nat, synes jeg ; – )

Nu hvor det snart er tid til at sætte sit kryds ved yndlingspartiet, faldt samtalen netop på det kommende valg, ude på jobbet idag.

Personalerne var mere end enige om, at en lokal-afstemning, under vores eget tag og kun blandt brugerne, ville give en klar og rungende topplacering til Dansk Folkeparti.

Som misbruger ligger man langt nede i hierakiet iblandt det danske folkefærd og når man intet er værd (dette er ikke mit synspunkt, men en generel holdning!), så har man brug for at have sin egen gruppe, som ligger lige dén ene tand under sig selv. Her er der absolut INGEN tvivl; misbrugerne kan ikke fordrage udlændinge og derfor ville de sætte deres kryds ved DF.

For god ordens skyld vil jeg gerne nævne, at det bestemt ikke er dér, JEG sætter mit kryds! Jeg synes blot det var en smule rystende at opdage, hvor meget menneskehad, der kan være under det samme tag…

Der er noget beroligende over at have en 7-årig dreng til at ligge på min mave, som en anden baby, med hovedet hvilende på mit bryst, imens han siger dunk, for hvert slag mit hjerte slår.

Der er noget beroligende over kaffen, som smager himmelsk i denne stund, hvor alt er stille, efter at selvsamme 7-årige er blevet puttet med små grin og søde kys.

Der er noget beroligende over at lytte til regnen som slår mod ruderne.

Der er noget beroligende over at vide, at alt er i den skønneste orden. Altså i krop og sjæl. Rent fysisk er her ikke hverken ordentligt eller ryddeligt, men det blæser jeg på. Ligenu.

Der er noget beroligende ved at vide, at jeg nu har fri i to dage og kan tage alting i mit eget tempo. Helt efter mit eget hoved.

Der er noget beroligende ved at være beroliget…

Bollerne er spist, kaffen er drukket, samtalerne ebbet ud og donerne givet.

Arbejdsdagen er slut, om lidt kommer børnene hjem og 2.sal bliver igen til et summende dukkehus, fyldt med livlige små og store. Deres weekend er slut og så er det min tur til at holde en sådan. Ikke fordi jeg ligenu synes, jeg trænger, men mest fordi nogen siger, at jeg skal!

Jeg lytter naturligvis altid efter, hvad der blir’ sagt. Næsten da…