Nærhed, sådan lidt on/off
Han har været væk, sådan on/off, lige siden 2005 og om jeg fatter, at der er gået et par år, siden vi sidst så hinanden!
SMS’er kan vi sagtens sende til hinanden, bare for lige at sige Bump og Jeg lever endnu og engang imellem ringer vi da også sammen. Når det foregår på MSN, er beskederne meget korte, nærmest staccato, men vi behøver jo netop ingen lange fyldestgørende forklaringer – vi ved, hvad der menes med ganske få ord…
Peter er typen, jeg altid kan ringe til, hvis lokummet brænder. Dag som nat. Helt uden at være bange for at være til besvær. Et par gange har han såmænd gjort det selv (med og uden brandert på) eller også er han kommet forbi for at kramme lidt, tale en helt masse eller bare sippe kaffe i stilhed, som humøret har været til.
Sådan kan vi hver især tilpasse os hinandens umiddelbare behov og ingen behøver nødvendigvis at ofre sig for den andens skyld. Det passer os svært godt.
Sovet sammen, har vi skam også gjort. Næsten som var vi børn, lå vi og krammede de store hovedpuder, som kun duftede af os selv, imens vi talte den halve nat om hemmelige ting og trykkede næserne flade imod hinanden i bar pjat og sjov. Havde der været “voksne” tilstede, var vi forlængst blevet tysset på…
Han kværker mig næsten, når jeg siger, han ligner Peter Mygind, men det synes jeg altså han gør. Bare en lille bitte smule. Ihvertfald i højden… og også lidt det blide ansigt og charmerende smil, for ikke at tale om stilen. Jo, det gør han altså og Mygind er jeg jo en smule lun på. Sådan i al hemmelighed.
Han er flippet på den fede måde og det er “min” Peter også.
Engang, for flere år siden, var jeg dybt forelsket i manden og blev sønderknust, da han sagde, på sin egen hudløst ærlige, men også følsomme måde, at han ikke ville ha’ mig. Da brød jeg venskabet med ham i noget, der skulle forestille at være for evigt, men sådan gik det heldigvis ikke. Peter insisterede på, at det var en skam at smide det smukke og dyrebare bort, som vi havde skabt, men jeg kunne ikke. Det gjorde alt for ondt i mig.
Først omtrent et halvt år senere var jeg klar igen.
Klar til at beholde ham som min ven i hjertet og sådan har jeg det stadig. Jeg er ikke mere forelsket i ham, men jeg holder afsindigt meget af ham og har ikke lyst til, for noget andet i verden, at undvære ham. Sådan lidt on/off. Vi hænger aldrig på hinandens skuldre.
Ligenu har vi genskabt kontakten og jeg er glad… og så ligner han altså stadig Peter Mygind. Lidt ; – )
fre. 24 aug. 2007 kl. 20.48
Det er dejligt når det kan lykkes….Jeg gad vide, om det gør det for mig, i det her senest el. hvad der sker! God fornøjelse!
fre. 24 aug. 2007 kl. 20.59
Dejligt med sådan en Peter… Sådan en har jeg også – min Peter hedder bare Morten ;o)
fre. 24 aug. 2007 kl. 21.02
Jeg har lige hørt hans glade stemme i telefonen, hvor han stod midt i sit rette Es, med børn omkring sig og et aftensmads-bål, som skulle holdes igang. Han tabte mig vist også på græsset en enkelt gang, men jeg blev bekræftet i, at han stadig er den samme, som han altid har været.
Lidt klodset og meget hjertevarm :)
fre. 24 aug. 2007 kl. 21.44
Han kværker skam ingen. Han smiler. Han er glad for at se at han gør en forskel for nogen. Lige nu sidder han ved en computer og tager lige en lille pause fra børn i træer, brød som brænder og slubrer lidt rødvin mens han tænker at livet har mange gode sider :-)
In short … BUMP
fre. 24 aug. 2007 kl. 22.13
BUMP
Apropos rødvin – kan du huske den aften, hvor vi slængede os i en kluddermor i sofaen og så Gothika og du fik lidt for meget sjov vin indenfor vesten… og jeg efterfølgende tvang dig med op i det Flyvende sidelæns-svingende Tæppe i Tivoli.
Damn, du blev pissedårlig :-))
.. og så tog vi hjem til puderne og pjattede den halve nat.
PS. pas nu på brændte børn og brød i træerne!
lør. 25 aug. 2007 kl. 07.26
Rigtig dejlig læsning :-)
Havde også en rigtig god ven i 10 år. Det sluttede da han blev forelsket i mig og jeg ikke ville Søren (min elskede som er hos mig nu) til fordel for ham. Trist at det blev sådan.
Jeg ønsker dig en kanon dejlig weekend.
lør. 25 aug. 2007 kl. 08.37
Tusind tak Catarina og også superdejlig weekend til dig og din elskede ;)
lør. 25 aug. 2007 kl. 08.51
Takker :-)
man. 10 dec. 2007 kl. 11.03
Hej med dig.
Jeg kender godt din Peter og jeg forstår til fulde dine følelser.
Peter bragte magien tilbage i mit liv, vi har gennem et stykke tid været bogstaver på en skærm for hinanden, et par enkelte SMS´er og nogle få meget lange tlf. samtaler….
Han ville ses – jeg brændte ham af x flere, var bange for at magien skulle forsvinde, nu har jeg helt mistet ham og alt kontakt med ham.
Jeg savner hans vanvittige sjove mails og SMS´er.
Jeg savner at jeg altid kunne betro mig til ham og selv om han kaldte mig for spasser eller Nynne, så var undertonen kærlig – jeg ved at han ville mig godt, men jeg turde ikke….
Kærlig hilsen
man. 10 dec. 2007 kl. 11.08
Louise – jeg skal give din besked her videre til ham :)
Peter ER på en måde magisk. Han er lun, sjov og fjollet, men han er også alvorlig og kan trykke på de ømmeste knapper, når han kender én. Han ved godt det kan gøre ondt, når han gør det, men han er altid klar til at gribe (fat) og kramme bagefter.
Ha ha, jeg griner når du fortæller, at han kan kalde dig en spasser og at det er kærlig ment. Dér er vi to alen af ét stykke…
Alle burde simpelthen ha’ en Peter i sit liv!