Distræt, mig!?

Jeg slapper altså bare af og når jeg gør det, helt mutters alene uden andre til at forstyrre mig, ja så kan det da godt være, jeg er en smule distræt i kanten, men det er altså kun fordi jeg hygger mig sådan. Jeg sværger på det…

Jeg kan fx. sætte en opvask over i køkkenvasken, for så at opdage nogle timer senere, at den stadig står der og er så ganske urørt. Jeg beklager kun miseren en lille smule, for når trangen pludselig er der til at synge og danse med Mika og Scissor Sisters og underboen ikke er hjemme, så er det bare om at slå til!

Lidt senere stod den så på stillesidning og en stille nynnen til Norah Jones, imens jeg stirrede ud af vinduet og mærkede en pludselig længsel efter noget, jeg godt vidste hvad var, men som jeg ikke ville gå mere i dybden med, så hun fik lov at synge helt for sig selv, imens jeg smuttede videre ud på badeværelset for at vaske det lidt af.

Og nu… efter at en MacDonaldspose kom smuttende ind ad døren og jeg føler mig mæt og tilpas, så står opvasken altså stadig i blød og tiden er bare smuttet imellem mine fingre. Bare fordi jeg havde det så rart.

Jo, jeg er lidt distræt til tider og også idag og nu må jeg vist hellere se at få udskiftet vandet. Imens tager jeg lige alle sangene på replay, for man kan sagtens synge, imens man vasker op…

Hvad har du på hjerte?