Jeg var lige midt i min tankestrøm, da jeg pludselig stoppede op og sagde:

… tænk sig, om nogle år bliver jeg 40. Jeg er sgu på vej til at blive FYRRE! Det er da lidt vildt at tænke på. Det skulle man altså slet ikke tro…

Så er det, jeg får sandheden råt for usødet. Helt uden at be’ om den:

… nej og jeg vil gerne skrive under på, at du overhovedet ikke opfører dig som en sådan. Du bliver absolut den første 40-årige teenager og det siger ikke så lidt endda!

Jeg tror ikke sandheden er ilde hørt, så jeg valgte istedet at skraldgrine og det gør jeg sådan set stadig ; – )

Det er ualmindelig hyggeligt at sidde denne lørdag formiddag og bruge alle mine sanser på omgivelserne.

Smagen af de ristede boller – som nu altså er passé, men duften hænger her skam stadig og giver lyst til en enkelt mere – var knasende lækker. Kaffen, som smager rund og dejlig og giver fornyet energi til endnu en af den slags dage, jeg vil komme til at have elsket dybt og inderligt, når klokken slår 24 senere.

Det kan godt være det regner udenfor og det endda i så rigelige mængder, så jeg er bange for at åen igen går over sine bredder, men heroppe under taget, i den dejlige varme stue med kendte stemmer som taler om kunstigt hår, husleje, soft-ice og små og store liv, er her både smilehuller og glade maver.

Lyden af Norah Jones, åhh den stemme! Den blide fløjsbløde stemme, som kan hensætte mig til en ganske speciel stemning, hvor jeg er istand til at slappe helt af og hengive mig til tanken om alt og ingenting fra dengang og til nu, den er her skam igen idag.

Alt i alt, går alting op i sin højere enhed idag og jeg svæver rundt et sted helt deroppe på toppen af det hele. Er det mon toppen af kransekagen jeg er kravlet op på…?

Jeg slapper altså bare af og når jeg gør det, helt mutters alene uden andre til at forstyrre mig, ja så kan det da godt være, jeg er en smule distræt i kanten, men det er altså kun fordi jeg hygger mig sådan. Jeg sværger på det…

Jeg kan fx. sætte en opvask over i køkkenvasken, for så at opdage nogle timer senere, at den stadig står der og er så ganske urørt. Jeg beklager kun miseren en lille smule, for når trangen pludselig er der til at synge og danse med Mika og Scissor Sisters og underboen ikke er hjemme, så er det bare om at slå til!

Lidt senere stod den så på stillesidning og en stille nynnen til Norah Jones, imens jeg stirrede ud af vinduet og mærkede en pludselig længsel efter noget, jeg godt vidste hvad var, men som jeg ikke ville gå mere i dybden med, så hun fik lov at synge helt for sig selv, imens jeg smuttede videre ud på badeværelset for at vaske det lidt af.

Og nu… efter at en MacDonaldspose kom smuttende ind ad døren og jeg føler mig mæt og tilpas, så står opvasken altså stadig i blød og tiden er bare smuttet imellem mine fingre. Bare fordi jeg havde det så rart.

Jo, jeg er lidt distræt til tider og også idag og nu må jeg vist hellere se at få udskiftet vandet. Imens tager jeg lige alle sangene på replay, for man kan sagtens synge, imens man vasker op…

- til de, som skal holde den nu.

Jeg skal sådan set også holde weekend, men ikke helt på den måde, hvor jeg bare kan smide stængerne op og tage mig en slapper. Noget af den skal nemlig holdes på jobbet, men det gør ikke det fjerneste.

Der er en god stemning derude i øjeblikket, fordi den gruppe, som har brug for vores hjælp ligenu, er nogle, hvis kemi svinger godt med hinanden og så bliver humøret selvsagt højt. De forsøger, det bedste de kan, at hjælpe og støtte hinanden og det er et smukt syn. Så er det altså ingen sag at gå på arbejde og måske bliver man efterhånden også helt overflødig, fordi de mener at være ligeså gode “krykstøtter” for hinanden, som vi personaler er for dem. Jeg tvivler så, men tanken var nu god nok ; – )

Søndag kommer til at foregå i rhus, hvor vi skal fedes op med den lækreste mad nord for smilets by og det er af den slags, du ved, hvor bare sovsen bliver lavet på en tiiimelang fond af kraftben og jeg ved, der er mindst én, foruden mig, som glæder sig kriblende til det.

Yngste er fuldstændig pjattet med Chris’ ældste lillebror og klistrer sig til ham som en vaskeægte lille burre og jeg behøver heldigvis ikke være bange for, at det bliver for meget. Fyren er så vant til at have med børn at gøre, så han kan sagtens selv sige fra, når nok er nok, så jeg er helt rolig.

Imorgen aften, når klokken slår 23.00, så kan jeg gå ud ad glasdørene og sige God Sommer og vi ses om 14 dage – ikke et sekund før – og jeg glæder mig. Uha, som jeg dog glæder mig!

Takket være Liselotte, fik jeg pludselig den vildeste lyst til at boltre mig med 70′ernes knæhøje karse og fede musik.

Selvom jeg kun var en bette snottet tøs i 70′erne, så husker jeg med al tydelighed, da mor satte Boney M, Bee Gees, Leo Sayer (kors, hvor var jeg vild med ham!) og en masse andet funky beats på pladespilleren og ventede på, at den første knasen fra pick-uppen skulle fortage sig, så hun kunne skråle med på sangene og vrikke i takt med popo’en i de ultrabrede kassebukser.

hh, hvor jeg husker det og sandelig også dengang, hvor hun fandt det usigelig morsomt at kaste rundt med mig i en heftig jitterbug til de vilde toner fra en eller anden Elvis-sang.

Er der ikk’ en eller anden, som kunne tænke sig at holde en 70′er fest, hva’? Så skal jeg nok gi’ en jitterbug…

Hvordan kan jeg næsten gøre andet, når dagen idag har været fuldstændig fantastisk!

Jeg står, som kontaktperson for en stædig rad af en misbruger, næsten med en solstrålehistorie i min hule hånd lige om lidt, så jeg kan over-hele-hovedet slet ikke vente med at komme på job imorgen og på lørdag. Jeg længes efter at få forløbet afsluttet på den gode måde, der er lagt op til allerede nu. For fanden, det er tiltrængt med en Happy Ending!

Studenterne hujer og hviner overalt og jeg “kender” mindst én, som ville korse sig, hvis hun så hvad der stod på et hestevognsbanner her i byen ; – )

Dyt og vi drikker!

Udsalg er der også i samtlige butikker, men vi har aftalt at vente til imorgen med at gå shop-amok. Ingen af os orker mere idag, end at bruge det sidste krudt på at finde tålmodigheden frem, imens vi venter på pizzabudet fra byens bedste Pizzaria…

De små sommerbrune hænder knuger om gelænderet ude på altanen, imens han spejder efter det, han bedst kan li’. Solen. Men han må kigge langt efter den idag og det affinder han sig også med. Istedet går han tilbage til den lune stue og sætter sig til at lege én af de mange små børnelege, som kan holde hans trang til at lege på en lun plæne i skak lidt endnu.

Han er god til at vente – når det tager ham…

Og vi har det også rart herinde i varmen. Derom skal ingen tvivl herske.

I modsætning til det iskolde ruskende og våde vejr, er her lukket en smule op for radiatoren og behøver vi mere varme, så kryber vi sammen under et tæppe. Vi kan hurtigt blive enige om, at når vi nu ikke kan komme ud, medmindre vi gider at iføre os et plasticdress, så er det lige præcis vejr til en eftermiddag med Krummefilm på DVD’en.

Og jo, der er da godt nok så meget andet vi burde gøre, når nu vi har tiden til det, men det tager vi os ikke af idag. Her ser ud som her gør, både i stuen, i køkkenet og i vasketøjskurven, og skal der rettes op på det, så bliver det når lysten er til det.

Sådan fungerer vores onsdag allerbedst. Ihvertfald lige idag ; – )

Ligenu kan jeg ikke finde noget mere lykkeforstærkende, end lyden af vandet der plasker ned udenfor, dynen som varmer om de bare ben, kaffen der smager blød og rund, kaffebolsjerne der langsomt smelter på tungen, Onkel Danny der fortæller mig små historier og unger som vrikker med ørerne, imens de taler lidt om dagens gerninger.

Jeg bobler, gør jeg…

Det er ikke så dårligt at få afspadseringstimer foræret, fordi arbejdspladsen, utroligt nok, er næsten tom for brugere og det endda selvom det er sidst på måneden og slanterne er lig nul.

Hvad der er endnu bedre, er, at der stadig står fritimer på kontoen til fri afbenyttelse, men ved nærmere eftertanke, så tror jeg ikke jeg har brug for dem endnu. Ferien er her jo lige om lidt…