På sådan en fridag…

- eller rettere, kærestedag uden børn, hvad ville så være mere nærliggende, end at gribe til kameraerne, kridte traveskoene og smutte en tur ud i det blå. Der var råt på heden, varmen bagte hårdt og sandet støvede, men turen op til toppen var det hele værd.

Der er fantastisk smukt derude ligenu, som bøtterne skyder i vejret og rapsmarkerne er på sit allerhøjeste med de hvinende gule farver.


Det faldt mig svært at styre rattet og holde øjnene på vejen, da der var så mange fine farveklatter at kigge på, men nu er vi da heldigvis kommet helskindede hjem igen og kan, efter en god solid frokost, tage videre på tur lige om lidt.

Søster og svoger giver vist kaffe…

  1. Catarina siger:

    Jeg kende godt det der med at være den der køre, man får næsten ikke set noget og når man så gør, er det ligefør bilen følger med. God næste tur ;-)

  2. Anita siger:

    Jeg stemmer for, at kæresten fører bilen, næste gang vi skal på landet ;)

  3. MrsBaloui siger:

    Det er lige som at gå i skoven med et tvært barn… Man får ikke rigtig lejlighed til at kigge op og indsnuse duften.
    Derfor er jeg normalt også godt tilfreds med at min mand er bedst tilpas, når han er bag rattet ;)

  4. Anita siger:

    Jeg fik nu alligevel stoppet bilen på vejen for at skyde rapsbilleder, men det er lidt som om, at når man har set ét af dem, så har man set dem alle. Den er ret gængs – blå himmel med hvide klatskyer, gul rapsmark med et grønt tæppe nederst i billedet… men jeg sku’ lige ha’ den med ;)

Hvad har du på hjerte?