Totalt god karma, dér

Jeg havde virkelig glemt alt om den gode karma, sådan en gennemgribende oprydning i hjemmet giver.

Sko og støvler havner i sorte affaldssække og stilles i kælderen. Det samme gør al mit kreative gejl som udgør pensler, maling, lærreder, stofrester, deko-papir og jeg skal komme efter dig. Skab efter skuffe bliver tømt og mange sjove ting bliver fundet.

Det meste ryger direkte lodret i skraldespanden, men andet fortjener at blive gemt, glemt og senere fundet frem for at give endnu en dejlig overraskelse og et smil. Der er fx. min mormors oldgamle smykkeskrin eller det flettede Yin & Yang-hjerte med tilhørende hjertevarme brev, som min soulmate engang lavede til mig som en fødselsdagsgave.

Sådan noget smider man bestemt ikke ud!

En sådan oprydning kan tage lang tid, når man er mig, for jeg har en tendens til at stoppe op og svælge lidt i fortid og minder, som gør mig både godt og ondt, men jeg elsker det. Det får mig til at længes med hud og hår og sjæl og klumperne i halsen afløses hurtigt af brede smil.

Jeg er slet ikke færdig endnu og lige om lidt kommer kæresten hjem for at løfte de kasser, jeg ikke selv kan rokke ved og så er der efterhånden gjort plads til de nye møbler, som skal gøre stue og entré lidt mere hyggelig.

Jeg vidste det! Idag blev en rigtig go’ dag…

  1. Lommen siger:

    Din blog er et fantastisk sted at tanke energi for tiden! Og så er jeg endnu en gang ret vild med dine billeder! God påske dér – arbejde eller ej… :-)

  2. Pigen siger:

    Nøj, hvor er det et flot hjerte! Det sværeste jeg kan flette er et med to isbjørne. Og det er svært nok for mig ;)

  3. Anita siger:

    Lommen – humøret fejler absolut intet og nu har mange ting jo flasket sig for mig og os og så må det simpelthen smitte af på bloggen også ;)

    Pigen – jeg forstår heller ikke, hvordan han har kunnet gøre det, men for pokker, hvor er jeg dog glad for det! :)

    God Påske til Jer.

Hvad har du på hjerte?