Søndagen har fyldt mig med gode oplevelser. Jeg er mæt af kæresterier, søstergrin, kaffe i spandevis, den friske landluft ved mark og hede, og børn, som kom hjem med maven fuld af fortællinger om dette og hint.

Nu må det være på tide at trække sig tilbage med en krimi eller to. Den sædvanlige stak af aflagte ugeblade er ankommet, så nu skal der hygges under dynen. Det passer mig fortrinligt, for jeg orker ærlig talt ikke mere idag…

- eller rettere, kærestedag uden børn, hvad ville så være mere nærliggende, end at gribe til kameraerne, kridte traveskoene og smutte en tur ud i det blå. Der var råt på heden, varmen bagte hårdt og sandet støvede, men turen op til toppen var det hele værd.

Der er fantastisk smukt derude ligenu, som bøtterne skyder i vejret og rapsmarkerne er på sit allerhøjeste med de hvinende gule farver.

Det faldt mig svært at styre rattet og holde øjnene på vejen, da der var så mange fine farveklatter at kigge på, men nu er vi da heldigvis kommet helskindede hjem igen og kan, efter en god solid frokost, tage videre på tur lige om lidt.

Søster og svoger giver vist kaffe…

Der er handlet ind til den kommende uge og jeg kan nu nå at slappe af en halv times tid endnu, inden turen går videre til arbejdet.

Solen valgte heldigvis at finde vejen hjem til os, men vinden er mere kølig idag, end den var igår. Det skal nu ikke afholde mig fra at sidde på min stol på altanen og nyde det hele, for vi bor så dejligt her. Udsigten er god, sprængfyldt med farver ligenu, og det er den også resten af dagen.

Udsigten til godt selskab og en enkelt fridag imorgen er vist ikke til at klage over…

Det er godt nok fredag, men faktisk har jeg slet ikke weekend endnu.

Jobbet kalder nemlig igen imorgen, men heldigvis først om eftermiddagen og derfor kan jeg tillade mig at blæse højt og flot på den sengetid, jeg normalt holder mig.

Ungerne er ikke hjemme, kæresten sover tungt og jeg har bare lyst til at trække den så langt, jeg overhovedet kan. Bare fordi jeg kan!

Jeg læser om stjerner og planeter, studerer komfort, prøver at forbedre mit engelske og følger en catfight eller tre. Der er nok at tage sig til på sådan en fredag aften, som meget snart forvandler sig til lørdag morgen, hvor jeg kan sove lige så længe jeg orker.

Kaffen er ekstra go’, så den får ikke for lidt. Det er længe siden, jeg sidst har kunnet sidde sådan her i nattens mulm og mørke, helt for mig selv, så det er om at udnytte det, imens jeg kan…

- værdien af brætmad.

- så er der bare ingen tvivl i mit sind!

Promillegrænsen skal sættes ned, ja, men det skal være til et stort rundt blankt NUL. Så kan ingen være det mindste i tvivl om, hvor meget en enkelt øl eller et glas vin koster i promille og hvor mange render lige rundt med et alkometer i sin håndtaske og tjekker løbende!?

Gud, hvor har jeg ofte hørt den særdeles dårlige undskyldning, at man ikke lige vidste, hvor meget man kunne tillade sig at drikke, før man satte sig til rattet. Doooh…

I disse dage arbejder havefolket som små flittige myrer rundt omkring og forvandler de triste hjørner til skønne oaser.

Med en kriblen i fingrene og et ansigt så grønt af ren og uforfalsket misundelse, sidder jeg på en stol og kigger med. Både ude i virkeligheden og her ved skærmen. Jeg følger den slaviske gang, bed for bed, blomst for blomst, og glæder mig til at se resultater.

Det ville være så godt at have en have igen…

Men jeg har jo min altan og den elsker jeg helt bestemt! Derude kan jeg indrette mig med grønt og farver og kanten på altankassen kan lige nøjagtigt rumme et askebæger, et glas saft og en lille tallerken med frisk frugt. En bog eller et blad er der skam også plads til, hvis det tager mig.

Det varer ikke længe, før jeg selv kan starte op med frøene til mamelukærmerne og den spiselige blomsterblanding, men jeg lader lige april måned gå ud, inden jeg går igang.

Sådan en dag som idag, hvor solen rigtigt bager derude og en let brise afkøler kinderne i ny og næ, da ville det være helt fantastisk, om jeg havde en bærbar computer igen. Når man én gang har haft… og i den dur.

Måske kommer den en dag. Det tror jeg den gør, for vi talte om det så sent som forleden dag. Enten at skrotte den maskine jeg sidder ved nu eller sætte den ind til yngste på det nye værelse, dog uden net-adgang, så han kan spille sine spil derinde, når han har lyst.

Intet er afgjort endnu, men jeg ønsker mig især en bærbar, sådan en dag som idag, hvor jeg er helt alene hjemme til engang iaften. Så har jeg tid og ro til at fordybe mig i alt det, jeg finder så interessant på det store net, men som jeg aldrig rigtigt får studeret helt færdigt. Idag kan jeg gøre det, men det bliver indendøre i skyggen og så må jeg trække ud i solen, når jeg er færdig.

Det ville bare have været så godt med en bærbar…

- så ville jeg helt sikkert tro, at dette her var en aprilsnar… men den er go’ nok!

Både at printe billeder ud til jobbet, men også at komme en tur ud i luften og snuse den ind. Tænk, man kan ligefrem dufte foråret!

Men først var der lige en lille dame, som havde lyst til at lægge visit forbi og sørme, om ikke jeg havde en is til den unge frøken. Bagefter var det tid til at stå på tæer, i håbet om at kunne se helt der hjem hvor hun bor. Det lykkedes ikke, så istedet blev tiden brugt på at tælle træer og biler og klappe en lille kage.

Jeg bliver ALDRIG færdig med at knuselske det bette myr og det ved hendes forældre også godt. Vi kender hinanden fra de gode gamle ungdomsdage, så heldigvis er der grobund for flere sammenkomster, ude som inde. Sommer som vinter.

Dét og hun, gør mig varm om hjertet : – )