Det er fredag og jeg kan se frem til en dag i, blandt andet, massagens tegn.

Jeg går stadig til fysioterapeut med den dårlige skulder og arm og jeg er på nippet til at boycutte behandlingerne meget snart, for de hjælper ikke det de skal, det kan jeg jo mærke, og det er en temmelig dyr forestilling at skulle betale og efterfølgende gå derfra og være mere ødelagt end lindret, men selve massagen er ren velvære, bevares. Jeg ved også godt, at ens helbred ikke kan gøres op i penge, men når jeg kan mærke fornemmelsen af, at der er for meget snak og for lidt direkte behandling, så reagerer jeg og derfor bliver det så den sidste gang på klinikken idag.

Godt nok får jeg refunderet nogle af pengene fra Sygesikringen, men alligevel er det en hamper regning jeg kan se frem til at skulle betale i ét hug, når jeg har endt behandlingen idag. Flere tusinde skulle det være. Føj…

Men når det så er sagt, så er helbredet trods alt alligevel i bedring, set i forhold til, hvordan det hele så ud for bare 14 dage siden. Dér var jeg ærlig talt ikke mange sure sild værd og mit humør var yderst svingende. Det kan det dog stadig være, men jeg har lettere ved at holde modet oppe end før.

Jeg glæder mig virkelig usigeligt – usigeligt siger jeg dig – til den dag, jeg er 100% smertefri igen og det er jeg helt sikker på, at min familie også gør!