Sikke en forårskåd dag

- at tage en hel del gode billeder af mig. Han gjorde det ihvertfald her til aften og der ligger nogle enkelte ude på Flickr. Resten får I ikke at se ; – )


Ligeså lyserød og blød jeg kan være, ligeså dunkel kan jeg også være. Som en fuldkommen kontrast til alle mine smukke ting i stuen, tordner Rammstein ud af mine højtalere på deres helt egen unikke møgbeskidte måde.

De brummer og grouler på tysk og med en irsk kaffe i den ene hånd og kæresten i den anden, så er jeg absolut lige i mit suveræne es ligenu på denne højhellige og slet ikke helt så fredsommelige fredag aften…
Skyerne har pustet sig op og truer nu mørkt og på bombastisk vis med at give os et ordentligt brusebad.

Solen ligger godt nok på lur lige omme bagved og prøver at kræve sin ret, men jeg er bange for, at den må vige pladsen. Jeg mærkede jo selv de første par dråber på min kind, da jeg slæbte afsted med vasketøjskurven henover græsplænen for et øjeblik siden.
Jeg er dog ved godt mod og lader af trods mit våde tøj hænge udenfor lidt endnu.
Jeg havde lykkeligt glemt alt om, hvor fantastisk frisk Lindeblomsten dufter i kludene, så det var en varm gensynsglæde der ramte mig, da jeg åbnede for lågen til vaskemaskinen. Herligt, og ikke mindst, når det blandes med frisk luft.
Kæresten er igang med at lukke og slukke i firmaet og drager så hjemad til mig og jeg glæder mig, til han kommer.
Jeg forbereder mig, så godt jeg kan, på, at han meget snart ikke vil være her til andet end bare at sove, bade og spise, for snart får firmaet travlt og han bruger så det meste af sit vågne døgn derinde. Det er dog noget jeg altid har vidst, så intet nyt der, men jeg skal stadig kunne være i stand til at give helt slip og det kan godt føles som lidt af en mundfuld, når jeg nu endelig er ved at vænne mig til, at han er her morgen, aften og nat.
Ting tager tid, gode ting tager god tid og nu er han endelig på vej.
Weekenden står for døren og den skal bruges på lidt shopping. Nogle småting kunne være ønskværdigt at have her i hjemmet, så vi skal på udkig. Yngste trænger også til en ny seng og den må jo gerne have flere funktioner end bare lige at skulle bruges på langs, så mon ikke han ender op med en sej én af slagsen.

Imorgen eftermiddag er der kaffeslapperas hos min søster og svoger og søndag står den på børnefødselsdag. Yngste fylder godt nok år imorgen, men da han er hos sin far, så holder vi det herhjemme søndag.
Alt i alt nogle superdejlige dage at se frem til og jeg kan næsten ikke vente med at tage hul på dem… men først er der vist lige noget tøj i tumbleren, som skal hentes op og så…
God weekend derude : – )
Man skulle næsten tro, at min fysioterapeut havde læst mit indlæg fra imorges, for magen til behandling jeg fik for et øjeblik siden, var da så langt fra det, jeg tidligere har fået på klinikken.
Jeg fik hele armen udi ansigts, kæbe, nakke, ryg- og skuldermassage. Jeg er let som fuglen og befriet for de værste smerter og med den latterlige lille regning jeg modtog til betaling, inden jeg kørte, kunne jeg lynsnart beslutte mig for, at jeg fremover godt vil unde mig selv en omgang massage af en professionel.
Jeg har S godt af det! Også på længere sigt…
Nu skal det prøves af, det her kryddersalt, og jeg har tænkt mig at bruge en blender til foretagendet istedet for en morter.
Også selvom jeg kender én, der ville korse sig et hav af gange og banke hovedet i bordet af bar ærgrelse over min måde at behandle det fornemme håndarbejde på, men armene og nakken holder ikke til det ellers…

Jeg har masser af krydderurter stående i køkkenet i både vindueskarm og i mine 1-2-3 zinkpotter og nu skal der altså tyndes ud i dem, så vi kan få mere arbejdsrum og så skriger det da næsten på at få afprøvet kryddersaltets forunderlige verden.
Glas til påfyldning har jeg også nok af, så hvad venter jeg på. Det er bare om at komme igang : – )
Det er fredag og jeg kan se frem til en dag i, blandt andet, massagens tegn.
Jeg går stadig til fysioterapeut med den dårlige skulder og arm og jeg er på nippet til at boycutte behandlingerne meget snart, for de hjælper ikke det de skal, det kan jeg jo mærke, og det er en temmelig dyr forestilling at skulle betale og efterfølgende gå derfra og være mere ødelagt end lindret, men selve massagen er ren velvære, bevares. Jeg ved også godt, at ens helbred ikke kan gøres op i penge, men når jeg kan mærke fornemmelsen af, at der er for meget snak og for lidt direkte behandling, så reagerer jeg og derfor bliver det så den sidste gang på klinikken idag.
Godt nok får jeg refunderet nogle af pengene fra Sygesikringen, men alligevel er det en hamper regning jeg kan se frem til at skulle betale i ét hug, når jeg har endt behandlingen idag. Flere tusinde skulle det være. Føj…
Men når det så er sagt, så er helbredet trods alt alligevel i bedring, set i forhold til, hvordan det hele så ud for bare 14 dage siden. Dér var jeg ærlig talt ikke mange sure sild værd og mit humør var yderst svingende. Det kan det dog stadig være, men jeg har lettere ved at holde modet oppe end før.
Jeg glæder mig virkelig usigeligt – usigeligt siger jeg dig – til den dag, jeg er 100% smertefri igen og det er jeg helt sikker på, at min familie også gør!
Lige så meget aktivitet her er, når hele familien er samlet, lige så stille er her, når alle mand sover.

Altså lige med undtagelse af mig, for jeg kan ikke sove.
Jeg har jo heller ikke lavet noget synderligt i forhold til de andre, så derfor har jeg ikke noget at blive træt af, så i stedet sidder jeg og hygger mig med de morsomme programmer i TV og gnasker kaffebolsjer i massevis.
Det bliver jo bare ikke ved med at gå, men så længe det gør, så er jeg lige i mit es og drømmen om at kunne sidde oppe den halve nat, lister sig ind på mig, kan jeg mærke, men nakken melder pas og så må jeg hellere… ja jeg må så.
Godnat, når du kommer dertil : – )
Vi fik pludselig foræret flere timer i kærestens nærvær, da han valgte at tage tidligt fri idag, så det skulle naturligvis fejres med at kunne handle ind i fællesskab, for til slut at ende hos gartneren som havde friske blomster at byde på.

Desværre var ranunklerne ikke mere at finde i sortimentet, men forklaringen var så såre enkel; da de ikke var pæne hos gartnerens grossist, ville han ikke ofre penge på dem, endsige byde kunderne dem og det opfatter jeg naturligvis som et tegn på, at han er en kvalitetsbevidst mand med kritiske kunder. Biksen skal vel kunne køre, formoder jeg, og så er det jo vigtigt at have de bedste varer.
Jeg har i hvertfald aldrig haft noget som helst at klage over!
Jeg kunne til gengæld heller ikke drømme om at klage over at slippe fri for aftensmaden idag, for de andre kokkererer i køkkenet og fremtryller hjemmelavet lasagne og duften er forlængst krøbet herind i stuen og har fået mine tænder til at løbe i vand.

Forventningens glæde er ligeså stor, som sulten i min knurrende mave og nu må jeg vist hellere stikke hovedet ud til kødgryderne for at lure lidt på, hvor længe jeg mon skal vente endnu…