Jeg har, efter en ualmindelig streng dag på jobbet, endelig fri. Stolen i køkkenet virker tillokkende og rummet herude er det roligste ligenu, næstefter soveværelset, så jeg sætter mig med min bærbare, en smøg og et stort glas Lorinabrus og tænker over de små ting, jeg har oplevet idag…

- den gamle kone, som jeg tog imod i hjemmeplejens regi for over 10 år siden, hende har jeg tænkt på mange gange siden, for hun var noget helt særligt. Hvis jeg er ligeså frisk og frejdig som 90-årig, som hun var dengang, så gider jeg godt at blive en olding. Idag så jeg i avisen, at hun holder bent Hus på lørdag og jeg vil helt klart stå derude for at overraske hende. Hun fylder 101 år!

- ældstes far er lige gået ud ad døren. Han er på vej til Spanien med sin søde kone og da denne har fødselsdag på mandag, under sydens bagende sol, så synes han, fyldt med de gode tanker han altid har, at hun naturligvis skal have en lille overraskelse hjemmefra. Derfor lånte han sin datter for et øjeblik siden, for at optage en lille videosnas med en stor fødselsdagshilsen, samt en lille gave-teaser. Hun bliver S glad dernede!

- en bruger af stedet hvor jeg arbejder, er den mest gnavne mand. Det mest brokkende og klagende, jeg nogensinde har mødt, men har naturligvis også nogle diagnoser, som kan undskylde hans adfærd en smule. Idag fik jeg de smukkeste roser af ham og jeg voksede 2 meter!

- jeg mødte min far i Føtex, da jeg handlede ind efter arbejdstid og bare det at se hans glade smilende ansigt, var nok til at min mave fyldtes med små perlende bobler, som vist nok kom ud igennem min mund. Jeg brusede over af lykkelig latter og gåsehuden voksede på armene!

…

Mine hverdage er meget ofte så fyldt med små fine perler på en snor. Nu og da glemmer jeg bare at sætte mig ned og kigge grundigt på dem og det er en skam, for jeg elsker jo at reflektere. Det får mig til at værdsætte livet, istedet for bare at tage det for givet, så det må jeg blive lidt bedre til.

velse gør mester, som man siger ; – )